Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Sommeravis 4 her

Artikel
09-07-2018

Blokhus Hvalen siger på gensyn

Hvalen skal tilbage til Hirtshals for en stund, men vender tilbage til feriebyen.

Da finhvalen strandede ved Blokhus tilbage i 2016, var det et tilløbsstykke uden lige. Interessen for det enorme dyr er ikke blevet mindre siden da, men nu siger Blokhus Hvalen ”på gensyn” til Blokhus.

Finhvalen, som gjorde en ganske særpræget entré på stranden i Blokhus for to år siden, er i løbet af sommeren blevet udstillet i en glascontainer på Blokhus Torv. Den 8. juli blev den igen kørt tilbage til Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, hvor den tilbringer vintermånederne.

En stor attraktion

Inden Blokhus Hvalen blev sendt hjem kunne gæster fra nær og fjern besøge skelettet i glascontaineren og komme med inden for i finhvalens mave. - Blokhus Hvalen har været yderst populær siden den strandede, og her to år senere er interessen stadig enorm. Vi glæder os allerede til at den kommer igen, udtaler Jannie Ratke fra VisitJammerbugten.

 

Læs flere nyheder