Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Næste avis udkommer d. 19. december

Læs den seneste avis her 

Artikel
08-05-2017

Coastal Care i Blokhus - en succes

De ca 50 fremmødte startede dagen ved "Strandkiosken" med kaffe og rundstykker sponsoreret af lokale erhversdrivende inden de i mindre grupper begav sig ud på forskellige områder af stranden i kampen mod affaldet.

Tekst: Trine Bjerg - Fotos: Astrid Bjerg

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da omkring 50 mennesker forleden samledes på Blokhus Strand for at deltage i "Costal Care". Costal Care er en landsdækkende og det er firmaet Novasol, der hvert år står bag denne kystnære oprydningskampagne i et forsøg på bla at komme de enorme mængder af plastik til livs, der hvert år betyder, at mange havdyr og fugle hvert år lider en smertefuld død. Forureningen fra affaldet i havene er en seriøs trussel mod både mennesker og dyr og lokale samfund såvel lokalt som globalt set.

De ca 50 fremmødte startede dagen ved "Strandkiosken" med kaffe og rundstykker sponsoreret af lokale erhversdrivende inden de i mindre grupper begav sig ud på forskellige områder af stranden i kampen mod affaldet. På trods af at havgusen pludselig i løbet af få minutter lagde sig over stranden og nedsatte sigtbarheden til 30 meter, fortsatte alle ufortrødent i de afsatte 3 timer. Og dyngen af affald voksede markant efterhånden som de forskellige hold returnerede til Strandkiosken. Der afsluttedes dagen på hyggelig vis med øl og sodavand masser af snak og en lille konkurrence med fine præmier sponsoreret af lokale firmaer. 

 

Læs flere nyheder