Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Pinseavisen her

Artikel
09-02-2018

Det sker: Fastelavnsfest i Hune 2018

Prinsesser, superhelte og farlige dyr slår til tønden ved Hune Bageri

Søndag den 18. feb. bliver der igen et brag af en fastelavnsfest i Destination Blokhus

Tekst: Lotte Kande - Foto: Presse

Fastelavn betyder oprindelig ”aftenen før fasten” og var egentlig en fest for ”de voksne”, hvor en masse mad og drikke blev ført indenbords. I dag er fastelavn hovedsageligt kendt for at være en fest med børnene i centrum.

- Og sådan er det stadig i Hune. Her bliver festlighederne markeret med leg, farver, tøndeslagning og hyggeligt samvær, fortæller Merete Hansen fra Hune-Blokhus Cykeludlejning og fortsætter, - Helle Larsen fra Hune Bageri og jeg har været tovholdere på begivenheden i 4 år og vi elsker at se hvordan både de lokale børn, men også børn som er på ferie i området nyder arrangementet.

Mal din egen maske

Efter sidste års store succes med krea-workshop, bliver der igen mulighed for at dekorere sin egen maske. – Så fortvivl ej, hvis du er kommet afsted på ferie uden udklædning, smiler Merete. Hune Bageren står også klar med kaffe, saftevand og lækre fastelavnsboller, ligesom den lokale Spar i Hune uddeler slik til alle børn.

Eventen er lavet i samarbejde med Erhvervsforeningen Destination Blokhus, VisitJammerbugten, Hune Bageri, Spar Hune og Hune-Blokhus Cykeludlejning.

 

Læs flere nyheder