Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Sommeravis 4 her

Artikel
09-07-2018

Vel nok Danmarks hyggeligste By Night i Hune

Årets traditionsrige Hune By Night, d. 16. juli, er byens store fest, hvor forretningerne er åbne til kl. 22 med gode tilbud og aktiviteter for hele familien.

Et af sommerens helt store begivenheder er Hune By Night. I år er det mandag d. 16. juli, hvor der traditionen tro vil være stor aktivitet i gaderne og flere steder bydes der på udendørs spisning, underholdning og aktiviteter ad libitum alt imens butikkerne frister med alverdens gode tilbud.

Fast tradition med stort aktivitetsprogram

Open By Night har været en fast tradition de seneste 15 år og tiltrækker hvert år masser af turister og lokale borgere.

Udover fælles tiltag som bl.a. hestevognskørsel, trylleshow, hoppeland og besøg af Nordsøen Ocenarium, vil der også være snobrødsbagning ved Hune Bageri. Nymarksminde Zoo kommer med børne-Zoo; der kan holdes, kæles og fodres dyr og der er hyggelig live musik på udvalgte spots i byen. Ligeledes gentages det populære By Night kræmmermarked, der sker langs hovedgaden, ligesom der ved Kulturhuset Blokhus vil være veterantræf mm.

Et godt sammenhold

- Hune Open by Night er en hyggelig og spændende tradition i den lille by lige før Blokhus. Det voksende forretningsliv, Erhvervsforeningen Destination Blokhus og byens ildsjæle står hvert år sammen og stabler et program sammen, med aktiviteter for hele familien og masser af gode tilbud, siger Berit Bøjstrup fra Novasol-Dansommer, der også er med i arbejdsgruppen.  Vi glæder os igen til en dag og aften med alt, hvad der hører sig til af sommer- og byfest-stemning, afslutter hun.

 

Læs flere nyheder