Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Pinseavisen her

Artikel
09-02-2018

Visioner for ”Fælles mødested” i Hune Naturbørnehave

Vi kan ved Hune Naturbørnehave skabe et ”Fælles Mødested” – byens mødested, hvor de indendørs og grønne arealer bruges hele dagen og i weekenderne

Tekst: Louise Kande – Foto: Blokhus avis

-Sådan lyder visionerne fra Søren Kjelds, leder af Naturbørnehaven. Stedet summer af glæde  og aktivitet. Det kan være her, at man møder andre mennesker. Nogle med samme interesse som en selv, og nogle med helt andre interesser. Her kan man dele oplevelser med andre. Her kan man finde andre at være aktive, kreative eller sociale med. Vi vil gerne skabe rum for – og give mulighed for - at der nogen der har gang i en eller anden aktivitet, og at der skabes en åbenhed, så man altid føler, at man er velkommen til at deltage. Vi påregner internt at starte en ungdomsklub – nærmere som et mødested for børn og unge i alderen 8-13 år. Hvor de kan mødes i stedet for at være låst fast i en flaskehals, hvor de er for gamle til fritidsordning og for unge til at passe sig selv.

Gode forhold

I Hune Naturbørnehave er der også gode forhold, hvis man selv vil stå for et arrangement. – Vores egne børn har bl.a. mulighed for at de kan holde deres fødselsdagsfester her i weekenderne.  Det er nemt at være leder og arrangør. Skal man bruge lokaler, en bestemt facilitet eller grej til aktiviteter, så har vi mange af tingene i forhold til vores daglige drift.  Toiletterne er åbne, og mulighederne for fx at have stand her til loppemarkeder eller at leje lokalet ved siden af som øvelokale eller kreativt værksted, er uendelige. Det handler om at vi gerne vil opfordre til at bruge de ressourcer vi i forvejen har her, forklarer Søren.

Områdets mødested

 - Vi vil gerne være hele områdets mødested, både i og uden for Naturbørnehaven. Derfor er det oplagt at tænke i, hvad de børnehaven og de tilstødende lokaler  kan bruges til, når de ikke lige er helt fyldt med 24 børn, hvilket jo er tilfældet alle dage efter kl. 17.00 og i weekender. De resterende tidspunkter kan vi lige så godt udnytte potentialet til noget andet, siger Søren.

Åbent Hus

Søren Kjelds håber, at der kan komme noget dialog der fører til, sports- musik og kreative og sociale grupper, grundejerforeninger, klubber og institutioner i området kan komme med deres idéer og ønsker til leje af arealerne i og omkring Børnehaven. Han opfordrer derfor til, at interesserede kommer til Åbent Hus i børnehaven lørdag d.17. februar mellem kl. 10.00 til 15.00.

Læs flere nyheder