Intet mindre end 100 aktiviteter fordelt på 10 dage, sådan lød Erhvervsforeningen Destination Blokhus’ program for påsken, 2023. Og, det var noget Blokhusområdets mange gæster kunne lide. – Vi har haft en helt enorm opbakning til vores påskeprogram, fortæller Jannie Ratke, eventansvarlig i foreningen. Hun mener, igennem hendes mange år i Blokhus, ikke at have set så mange mennesker i området. – Det er yderst positivt, at vi oplever denne konstante interesse for området, byen og vores eventprogram. Når vi performer godt, så smitter det helt klart af på erhvervet, og det er formålet med vores Erhvervsforening. At skabe vækst og udvikling, således Blokhus’ forbliver interessant, hvad end man er gæst i området eller erhvervsdrivende, fortæller hun.
Fyldt torv
Byens centrum, Blokhus Torv, dannede ved flere lejligheder ramme om de største aktiviteter. Herunder mødet med den talentfulde 13-årige Youtuber, Naja Münster. Det foregik d. 4. april kl. 14, hvor hun gav en talk om sin oplevelse som YouTube stjerne. Herefter var der Meet n’ Greet, hvor man kunne tage billeder og snakke med Naja og hendes mor, Hanne. Det vakte kø-dannelse på Torvet, hvor op imod 2000 gæster mødte sit store idol.
Også Brian “Brizze” Mengel, gav en oplevelse ud over det sædvanlige. Han er er 2 gange danmarksmester i både freestyle fodbold og teqball, og imponerede Blokhus med et fedt freestyle show. Der var også mulighed for publikum for, at udfordre Brizze til en teqball-kamp, få autografer og få taget billeder.
Påskemarked og flere aktiviteter
Traditionen tro bød påsken også på et velbesøgt påskemarked, der bød på 30 udstiller indenfor lækre grøntsager, specialiteter, kunsthåndværk og meget mere. Herforuden kunne gæster, turister og lokale også tage på den store ”Påske-æggejagt”, få en særlig cirkusoplevelse, møde en tryllekunstner, være med til mesterskaberne i ”Blokhus flødebolle konkurrence”, deltage i et hobetal af familievenlige workshops, tage på ravjagt, byvandringer, prøve kræfter med Anderæs, opleve et imponerende hesteshow og meget andet.
-Vi ser tilbage på en skøn, positiv påske, som vi er helt klar på at gentage i 2024, afslutter Jannie Ratke til Blokhus Avis.