Pandrup

DNA-spor efter indbrud i sommerhus

Nordjyllands Politi oplyser, at der blev aktiveret en alarm i et sommerhus på Vandrebakken i Saltum tirsdag aften kl. 18.30.
Gerningsmanden havde skaffet sig adgang ved at knuse et vindue i en terrassedør, og indbrudstyven havde kun været rundt i halvdelen af huset.
Vedkommende havde formentlig udløst alarmen og var flygtet fra stedet.
Der blev sikret DNA -spor fra stedet. Der er endnu ikke overblik over, hvad der blev stjålet ved indbruddet.
Politiet hører gerne fra evt. vidner på telefon 1-1-4.

Læs om fantastiske oplevelser og events