Blokhus

Freestyle-show og akademi med Brizze

 | FOTO: Poul Nymark
Lærerig boldteknik og spændende show til Blokhus Påskefestival

Den berømte freestyle fodboldspiller Brizze vender tilbage til Blokhus Torv i påskeferien. Det sker søndag den 31. marts 2024, i forbindelse med Blokhus Påskefestival, og det er med stor begejstring i stemmen, at det bliver meldt ud af Erhvervsforeningen Destination Blokhus og VisitJammerbugten, der er tovholder på det store påskeprogram.

Brian “Brizze” Mengel, som er kendt for sine utrolige tricks og færdigheder med en bold, var et kæmpe hit på festivalen i 2023, hvor han trak fuldt hus. Den otte gange Danmarksmester i både freestyle fodbold og teqball står klar til at underholde publikum med et nyt og spændende show, der uden tvivl vil få alle til at måbe.

Jannie Ratke, eventansvarlig hos Destination Blokhus, er glad for at have Brizze tilbage på programmet:
-Vi er overvældede over den positive respons, vi fik på Brizzes besøg sidste år. Det var tydeligt, at han var et stort hit hos både børn og voksne. Derfor er vi utroligt glade for igen at kunne tilføje lidt Brizze-magi til årets påskefestival.

Brizze Akademi

Ud over showet vil der også være mulighed for at deltage i Brizze Akademiet, hvor Brizze deler sine bedste tips og tricks til at blive god til fodbold. Akademiet er åbent for alle aldre og niveauer, og der vil være fokus på sjov og læring. For at deltage er tilmelding nødvendig og det kan foretages her

Find flere spændende aktiviteter i påsken i påskeprogrammet.

Læs om fantastiske oplevelser og events