Blokhus

Gratis oplevelser for børn og voksne

 | FOTO: Bertel Bolt Jørgensen
Danmarks største bunkermuseum i Hanstholm og naturperler

Er du på udkig efter en spændende sommerferieoplevelse, så kan du fordybe dig i historien hos Bunkermuseum Hanstholm. Stedet er Danmarks største bunkermuseum og er beliggende i Thy – tæt på Hanstholm og Nationalpark Thy. Bunkerne er Nordeuropas største befæstningsanlæg og stammer fra 2. verdenskrig. I området er der mulighed for flere sjove og spændende oplevelse for hele familien, der ovenikøbet er helt gratis.

Olsenbanden, togtur og guidning

Hvem mindes ikke de folkekære Olsenbanden film? Bunkerne i og omkring Hanstholm spillede en helt central rolle i filmen ”Olsenbanden i Jylland” fra 1971, som er optaget i Thy og Hanstholm.
-På Bunkermuseum Hanstholm kan i gå i fodsporene af Olsenbanden ved at deltage i en gratis guidet vandretur rundt i bunkeranlægget, oplyser Museumsinspektør Jens Andersen.
Den store museumsbunker er hele 2.500 m2, og den kan du også udforske på egen hånd. Se udstillingerne og få en fornemmelse af, hvordan soldaterne levede under krigen.
Familien kan også køre en tur i det gamle ammunitionstog, der bringer jer igennem nogle af batteriets store bunkere eller deltage på en af de guidede vandreture i området og få indblik i stedets historie.
Alle sammen gratis oplevelser, som er muligt alle dage hele sommeren. De guidede ture gennemføres på bestemte datoer. I Olsenbandens fodspor er det 3. august kl. 11.00 – 12.30 og igen 13. august kl. 13.00-14.30. Bunkervandringer afholdes 4. august, 7. og 11. august kl. 11 -12. Museet er åbent alle dage, og der er tilmed gratis entré.

Bunkere og naturperler

Er du på tur fra den nordlige del af Vestkysten, så kan du slå en tur forbi bunkerne i Svinkløv eller i Bulbjerg. – De var begge pejlestationer for bunkerne i Hanstholm, og de udpegede målene på havet, så de store kanoner i Hanstholm ramte plet, forklarer tæller Jens Andersen.
På Bulbjerg kan man også gå ned i bunkeren og se den flotte udsigt over Vesterhavet eller tage turen ned på stranden og opleve Danmarks eneste fuglefjeld. En 1. klasses naturoplevelse.
Har du mod på flere naturoplevelser er der en helt enestående en af slagsen i Nationalpark Thy, som ligger vest for Hanstholm.

Læs om fantastiske oplevelser og events