Den Gode Gård er et lille økologisk jordbrug ved Sindal, som producerer førsteklasses kød af kaniner, kyllinger, ænder, gæs og grise. Dyrene opdrættes på friland og flyttes ofte til nye folde. Det giver glade dyr med god smag, da de hele tiden har nye insekter, rødder, urter og friskt græs at spise.
Vi forsøger at ramme dyrenes naturlige levesteder, så de lever i sundhed og harmoni. Vi laver løbende nye tiltag for at øge den i forvejen høje biodiversitet på gården. Vi opbygger sund og levende jord, der giver fantastisk græs til dyrene. Det betyder prima kød til vores kunder. Navnet forpligter, og vi bestræber os på at træffe de gode valg i forhold til dyrevelfærd og klimavenlighed.