Fjerritslev

Må krydse grænsen til de øvrige 6 kommuner

En uge efter offentliggørelsen af de skrappe restriktioner mod 7 nordjyske kommuner, herunder Jammerbugt, har sundhedsminister Magnus Heunicke på et pressemøde i dag, fredag 13. november, præsenteret tre lempelser i påbuddene – gældende fra på mandag 16. november.
De 7 kommuner er Jammerbugt, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted og Vesthimmerland.

Krydse grænserne
Fra mandag bliver det tilladt for borgerne i de 7 kommuner at krydse kommunegrænserne og bevæger sig frit mellem de 7 pågældende kommuner.
Men der opfordres fortsat til ikke at krydse grænserne til eks. Aalborg Kommune.
Desuden åbnes der for den kollektive trafik internt mellem de 7 kommuner.
Endelig kan eleverne fra 5. til 8. klasserne atter gå i skole.

Positiv udvikling
På pressemødet oplyste Magnus Heunicke, at lempelserne skyldes den positive udvikling med et markant fald i smitten, og at selv om testkapaciteten i Nordjylland er fordoblet, så er smitten er faldet.
Godt 48.500 testet på en uge og blot 132 konstateret smittede.
Og der er ikke konstateret tilfælde af cluster 5 tilfælde i ugerne 43 og 44.
Endelig er de sidste smittede mink i de 7 kommuner samt alle mink inden for sikkerhedszonen på 7,8 kilometer aflivet på mandag, hvorfor truslen med muteret smitte fra mink er fjernet.

Læs om fantastiske oplevelser og events