(Foto: Fra venstre indehaver Mark Holm Frost, Ida Venø Jensen og Esben Clemmensen)
Nu har boligejere i Aabybro, Brovst og Fjerritslev, der går med planer om at sælge deres hus eller sommerhus et nyt alternativ. Home åbner nemlig som tidligere annonceret en butik i Aabybro.
Det er indehaver Mark Holm Frost og hans team, der fra onsdag 1. juni byder kunderne indenfor i en funklende ny butik, Home Aabybro-Brovst, på adressen Aabybro Centret 3 A.
Perfekt beliggenhed
Mark Holm Frost glæder sig over, at det er lykkedes at finde en super beliggenhed til den nye Home-butik.
Vi har fået ’det perfekte ’hjem’ i byen på en meget attraktiv placering med maksimal synlighed i moderne, lyse lokaler, fortæller han.
– Vi har glædet os til at åbne, men blev lidt forsinket på grund af ventetid på håndværkere og materialer, men nu er vi så klar til at servicere boligejerne i området, siger Mark Holm Frost, der også står bag Home Dronninglund og Home Hals.
– Der er mange bolighandler i området, og markedet er fortsat godt, så potentialet er stort for os, siger den nye indehaver.
Teamet i butikken er klar til at tage fat, selvfølgelig godt støttet af kollegerne i Home Dronninglund og Hals.
Tæt samarbejde
Home Aabybro-Brovst får nemlig et tæt samarbejde med de to andre Home-butikker under Mark Holm Frosts vinger
– Når vi samarbejder på tværs af butikkerne, betyder det, at vores kunder kommer i kontakt med flere interesserede købere, fordi vi er i kontakt med flere kunder på boligjagt, forklarer Mark Holm Frost.
Også sommerhusejerne i blandt andet Thorup Strand, Svinkløv, Tranum og Slette Strand kan nyde godt af det tætte samarbejde mellem de tre Home-butikker.
– Sommerhuskøberne er ofte folk fra andre steder i landet, og her har vi flere ’fangarme’ ude og kan tage sommerhuskøberne i hånden og vise dem, hvad områderne her kan byde på, lyder det fra Home-indehaveren.
Der vil blive holdt en reception i anledning af åbningen af den nye Home-butik.
Dato og tidspunkt meldes ud om kort tid, oplyser Home.