Septemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
04-08-2022

10 gode oplevelser i sommerlandet

INSPIRATION: Bucketliste med 10 fantastiske oplevelser for familien
Safarigolf ved Jambo Feriepark

Tekst: Anne Nøhr Ringgren - Foto: Presse

Er du og familien på besøg i Blokhus-området og mangler du inspiration til attraktioner og oplevelser, så har vi samlet en liste fuld af inspiration til steder, som du kan besøge og gode oplevelser, som du kan krydre din ferie med.

1. Skulpturparken Blokhus

Oplevelse: Sandskulpturfestival
Oplev verdens største sandslot på 21,16 meter opført på pladsen udenfor Skulpturparken Blokhus og kombiner besøget med et visit i Skulpturparken Blokhus, hvor du kan opleve imponerende kunstværker i sand under temaet ”Fra istid til Nutid”. Besøg stedets hyggelige café eller gå på indkøb i butikkerne. Åbent alle dage kl. 10-19.
Adresse: Vesterhavsvej 6, Hune, 9492 Blokhus

Skulpturparken blokhus

2. Fårup Sommerland

Oplevelse: Danmarks største aquapark, Nordens bedste sommerland og Danmarks største, hurtigste og højeste rutsjebane
Pak familien og husk badetøjet når du inviterer på tur til Fårup Sommerland. En sjov oplevelse for hele familien med et besøg i vel nok Danmarks sjoveste vandland med bølgebassin, der er opvarmet til 27 grader og fuld fart i de vildeste rutsjebaner. Masser af aktiviteter for både store og små og fra medio august også løbende events i parken.
Adresse: Pirupvejen 147, 9492 Blokhus

3. Kalstrup Livsstilshus

Oplevelse: Oplev Danmarks største livsstilshus
Kalstrup Livsstilshus på torvet i Blokhus er et besøg værdigt med to etager med spændende tøj-brands til både kvinder og mænd, men også boligtilbehør, lækre delikatesser, lokale råvarer og galleriudstilling. Åbent alle dage.
Adresse: Torvet 3, 9492 Blokhus

Etly Klarborg

4. Etly Klarborgs Nisseunivers

Oplevelse: Klarborg Nisserne i Butik Klarborg
Besøg nissernes mor Etly Klarborg, som er designeren bag de velkendte røde nisser – Klarborg Nissen - , der står i de fleste danske hjem. Etly Klarborg har butik både i Hune og Moseby, og du kan opleve ægte dansk julehygge - selv her midt om sommeren.
Adresser: Rødhusvej 201, Moseby og Vesterhavsvej 61, Hune, 9492 Blokhus

5. Jambo Feriepark

Oplevelse: Safarigolf
Inviter familien på en dyst i minigolf. Besøg den helt unikke 18-hullers minigolfbane i Jambo Feriepark, som er bygget op som en spændende safari blandt vilde dyr i Afrika. Her vil familien garanteret få en mindeværdig ferieoplevelse.
Adresse: Solvejen 60, 9493 Saltum

6. Nordsøen Oceanarium

Oplevelse: Besøg nordeuropas største akvarie
En udflugtsmulighed for familien kunne være et besøg i Nordsøen Oceanarium beliggende i Hirtshals. Attraktionen har flere end 70 akvarier, hvor det største af slagsen rummer 4,6 millioner liter havvand og flere end 4.000 fisk. Du kan overvære de daglige fodringer hos sælerne, fange krabber og gå på jagt efter havets guld – rav. Kombiner besøget med et visit hos Hirtshals fyr, hvor du kan nyde den enestående udsigt over havet eller besøge bunkerne.
Adresse: Willemoesvej 2, 9850 Hirtshals

7. Kræmmerland

Oplevelse: Nordjyllands største indendørs loppemarked
Er du på udkig efter ægte loppefund eller retrovarer, så bør du kigge forbi Kræmmerland som er beliggende i Pandrup. Her er der kæmpe indendørs loppemarked på hele 3000 m2, som er åbent hver dag kl. 10-17.
Adresse: Bransagervej 10, 9490 Pandrup

8. Blokhus Golfcenter

Oplevelse: Golf eller padel
Er du vild med golf eller måske padeltennis, så er det muligt at prøve begge dele hos Blokhus Golfcenter. Lige midt i det populære sommerferieområde og i den smukke vestkystnatur ligger Blokhus Golfcenter. Banerne er placeret tæt ved golfcentrets klubhus, hvor det er muligt at parkere lige udenfor. Du kan også nyde forfriskninger i stedets café. Udstyr kan lejes eller købes på stedet og banerne bookes på matchi.dk
Adresse: Hunetorpvej 115, 9492 Blokhus

Blokhus lys

9. Blokhus Lys

Oplevelse: Støb dit eget lys eller skab din egen glasfigur
Hos Blokhus Lys kan du fordybe dig i et helt eventyr-univers med Danmarks måske største samling af farvestrålende lys, masser af souvenirs, brugskunst samt farverige servietter i alverdens former. Igennem sommeren kan du også forløse dine kreative drømme og eksperimentere med glasfigurer og støbe dine egne lys. Det er muligt at støbe lys hver dag imellem kl. 10.00 og 14.30 og glasfigurer kan der arbejdes med på mandage, tirsdag og onsdage til og med 7. august.
Adresse: Ilsigvej 19, Hune, 9492 Blokhus

10. Blokhus Feriecenter

Oplevelse: Badeland og Wellness
En rigtig god familieaktivitet kan være at besøge badelandet på Blokhus Feriecenter.
Her kan du suse ned af rutsjebanerne og lege med vandkanonerne. Til børnene er der også legebassin og for de voksne er der masser af forkælelse i dejlig wellness-afdeling med tyrkisk bad, relaxbassin og spa. Samtidig er der tilknyttet professionel massør og du kan forsyne dig med forfriskninger i stedets badecafé.
Adresse: Høkervej 5, 9492 Blokhus

 

Læs flere nyheder