Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Septemberavisen her

 

 

http://bit.ly/2ZmMIDt
Artikel
20-03-2020

Aktivitetsforslag: Lav alt fra gækkebreve til insekthoteller

Med afsæt i myndighedernes anvisninger, byder Destination Blokhus fortsat på en række aktiviteter. Vi har samlet en række tips til dig.
Længere mellem naboerne, åbne vidder og højt til himlen. Destination Blokhus byder på en række aktiviteter for familien. Foto: Poul Nymark

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Påsken i Blokhus bliver ikke helt som den plejer at være. I Destination Blokhus arbejder man tæt sammen ud fra myndighedernes anvisninger – det betyder at nogle aktiviteter ikke bliver aktuelle, mens andre får en ny udformning. Så hvad skal man så lave? Vi har samlet en række tips til dig.

Se inspirationsprogram for påsken 2020 HER

Lav et gækkebrev

Påsken er snart over os, og hvad med at bruge tiden på at lave et kreativt gækkebrev? Hvem ved, måske resulterer det sågar i, at du selv modtager et dejlig påskeæg i postkassen. Find inspiration HER

Lav en rulling

Lav Ramasjang-musikstjerner af toiletruller - en klat maling, en tot hår, et par øjne, to arme og noget tøj. Og så en god historie om, hvad den hedder, hvor den kommer fra, hvad den laver, og hvad den drømmer om. Så har du en rulling. Rullinger er sjove og nemme og lave.  Find inspiration HER

Bliv klogere på naturen

Se på tropiske dyr og planter og få samtidig et ordentlig skud læring. To medarbejdere i Randers Regnskov er begyndt at streame undervisning på Facebook, og det er både sjovt og lærerigt.Find inspiration HER

Gå på ravjagt

Det kaldes nordens guld, men egentligt er det størknet harpiks. Sidste måneds kraftige vinde langs den jyske vestkyst var ikke den skønneste afslutning på vintermånederne. Men der er faktisk noget godt ved blæsevejret. Du kan nemlig være heldig at finde et stykke rav. Rav kan have mange forskellige farver- lige fra sort til hvid. Så smid ikke en klump væk, bare fordi den ikke har den orange eller brunlige nuance, du kender fra slebent rav. Med UV-lys bliver jagten nemmere. Find inspiration HER

Byg et insekthotel

I Destination Blokhus er der højt til himlen og masser af natur, hvor I kan finde materialer til et insekthotel;  perfekt til smådyr som mariehøner, regnorme, edderkopper, biller, ørentviste og bænkebidere. Hvem du får besøg af, afhænger af hvilke materialer du bruger. På den måde kan du helt selv designe dit hotel og tiltrække en masse arter ved at bruge forskelligt fyld til rummene. Det behøver ikke være mere kompliceret end at tage en gammel trækasse eller tidligere fuglekasse og inddele rum i dem med forskellige grene eller gamle tagrør. Prop mos, blade og andre naturting ind i nogle af rummene og andre lader I være tomme. Find inspiration HER

Plant krydderurter til sommeren

Har du en have, en altankasse eller blot et ledigt sted i huset eller lejligheden, så saml de kreative fingre i huset og plant aromatiske krydderurter. Idenyt har lavet en guide, der kan hjælpe dig og de kreative fingre godt i gang med at dyrke velduftende og skønne urter til haven, køkkenet eller altanen. Find inspiration HER

Danmarks smukkeste sten

Sten er ikke bare sten. Nogle sten er æggeformede som et ansigt, nogle kan ligne et dyr, og andre har træk som en fantasi-blomst. Udnyt det. Tag en tur på stranden med en rygsæk og gør en leg ud af at samle de flotteste sten. Når I kommer hjem i varmen, kan I farvelægge stenene, og de flotteste kan enten udstilles, bruges som bogstøtter eller noget helt tredje. Find inspiration HER

Brug det bedste fra plantagen

Det lyder måske lidt sjovt, men grantræer kan give lækre drikke, hvis de bruges ordentligt. I har måske lagt mærke til, at der for enden af grantræernes nåle for tiden sidder en lille dut. Det er træets nye nåleskud. Og de smager godt. Tapper I dem rigtigt, kan I lave både the og saft ud af dem. Sådan gør I: Gå en tur og saml friske skud fra gran- eller fyrretræ. Skyl de friske skud, I har samlet. Kog vandet i en gryde. Kom de skyllede skud i gryden. Lad det simre i ca. 15 minutter under låg. Sluk for kogepladen. Lad teen trække i yderligere 15 minutter. Filtrer teen gennem et klæde eller et kaffefilter. Læs mere HER

HER finder du også 7 nemme naturaktiviteter for børnene

 

 

 

Læs flere nyheder