Juleavisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk
Artikel
30-08-2019

Blokhus-Hvalen pynter Torvet henover efteråret.

Den populære finhval vender hjem til Blokhus den 9. september. Her står hvalguiderne atter klar til at invitere publikum indenfor i hvalens mave.

Tekst: Lotte Kande (redigeret) – Foto: Presse

Sommeren er ved at gå på hæld, men det betyder langt fra, at Blokhus er ved at gå i vinterhi. Byens mange hyggelige butikker og spisesteder holder forsat åbent og i løbet af efteråret er der alt fra kvindeweekend til efterårsfestival på programmet. Desuden vender den altid populære Blokhus Hval hjem til Blokhus. Mandag den 9. september vil hvalen atter blive opsat på Blokhus Torv efter den har tilbragt sommeren på Nordsøen Ocenarium i Hirtshals.  De frivillige hvalguider har fået finpudset deres viden om hvalen og står klar til at besvare spørgsmål hver weekend frem til den 3. november i tidsrummet 11-14 samt alle dage i efterårsferien i tidsrummet kl. 11-15.

Husker du da den strandede?

I februar måned 2016 var den 17 meter lange finhval et sandt tilløbsstykke, da den gjorde sin entre på Blokhus strand på en ellers helt fredelig vinterdag. Finhvalen blev besøgt af tusindvis af nysgerrige borgere, gæster og turister og det var under stor mediebevågenhed, at hvalen blev opmålt, undersøgt og parteret. Siden da, har det været muligt at besøge det udstillede skelet af den store finhval enten på Torvet i Blokhus eller på Nordsøen Ocenarium i Hirtshals.

FAKTA OM FINHVALEN:

• Finhvalen er det næststørste dyr på Jorden.

• Finhvalen findes i alle verdenshave og er almindelig i Nordatlanten.

• Den er en at de hurtigste hvaler og svømmer helt op til 40 km/t.

• Den træffes af og til i Skagerrak og indre danske farvande.

• Den kan blive op til 24 meter lang og veje op til 90 ton.

• Tidligere blev den kaldt sildehval, da dens føde består af sild og brisling.

 

Læs flere nyheder