Sommeravis 4 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
10-07-2019

Blokhus og bilerne – veteranbilshow

Deltagerantallet sprængte rammerne for ”Blokhus og Bilerne” i weekenden d. 29. - 30. juni.

Tekst: Louise Kande – Foto: Bøjstrup Reklamefoto

Destination Blokhus havde sidste weekend i juni inviteret til bilweekend i Blokhus, hvor flotte svungne kurver og veltrimmede maskiner i den grad satte kulør på byen. – Den 29. og 30. juni mødtes bilentusiaster for 7. år i træk i Blokhus for at udstille deres biler, og for første gang blev eventen afviklet over 2 dage, udtaler en tilfreds Jannie Ratke på vegne af Erhvervsforeningen Destination Blokhus.

Lørdag var der imponerende paradekørsel fra Hune og hele vejen til Torvet i Blokhus, med 70 smukke veteranbiler fra årgang 84’ og ældre. Søndag indtog 10 eksklusive sportsvogne byens torv – nogle i kontrast til lørdagens biler. Hele weekenden var der endvidere publikumskonkurrence, hvor man kunne vinde en køretur i én af de gamle biler samt stemme om hvilke biler, der var de flotteste. Én af de to vindere fra konkurrencen lørdag blev en sand  Ford-skønhed på fire hjul, som har været med i TV2-serien Badehotellet.

Succes gentages

Det var Erhvervsforeningen, Destination Blokhus der stod bag den spændende event, og arrangørerne forventer arrangementet gentaget i 2020. – Vi er nødt til at afsløre, at årets afvikling af Blokhus og Bilerne var en stor succes. Vejret var med os, publikum var mødt talstærkt op – og vi havde nogle enormt smukke og meget anderledes biler med. Vi glæder os allerede til næste år, afslutter Jannie Ratke.

 

Læs flere nyheder