Sommeravis 2 er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
23-06-2022

Blondehusets nye katalog sætter også Løkken på landkortet

For første gang kommer kataloget i ikke mindre end 50.000 eksemplarer.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Presse

Blondehuset i Løkken har netop sendt sit nye katalog med bademoden anno 2022 på gaden, og det bliver blandet andet omdelt i hele 50.000 postkasser, og det er ny rekord.
For 3 år siden blev det populære katalog puttet i 40.000 postkasser, men de seneste to udgaver har kun være digitale på grund af corona.

Blondehuset
- Vi har glædet os sådan til igen at kunne udgive et trykt katalog, og derfor har vi også for alvor lagt os i selen, og det er vores bedste katalog nogensinde, fortæller indehaver Helle Svendsen.
Det bliver omdelt i store dele af Vendsyssel samt i dele af Aalborg. Desuden kan det selvfølgelig også findes digitalt, og det er til gratis afhentning i butikken.

Blondehuset

Som kvinder er flest

Helle Svendsen får mange henvendelser fra hele landet om at få kataloget tilsendt, fordi mange samler på dem.
- Vores katalog giver inspiration til bademoden og en god sommer, men fordi vi bruger almindelige kvinder, som man kan se sig selv i, og ikke bureauernes modeller, der bliver fotoshoppet, så er kataloget meget populært, fortæller hun.
Desuden indeholder kataloget fotos af de kendte vartegn og den smukke natur i og omkring Løkken og er dermed også med til at sætte området på landkortet.
Kataloget fortæller også om Blondehusets historie som landets største lingeributik, hvor servicen gives med hjertet.
 

> Se Blondehusets katalog for bademode 2022

 

Læs flere nyheder