Sommeravis 7 er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
13-05-2022

Brikkerne til den nye legeplads er lagt

Nu gælder det om at søge midler fra fonde.

Tekst: Martin Frandsen – Illustration: Uniqa Group

Arbejdet med at få anlagt en ny legeplads ved Hune Kirke går fremad.
Hune Borgerforening har nu valgt et projekt, og det bliver Uniqa, som kommer til at stå for anlæg af legepladsen, oplyser Poul Andersen, formand for Hune Borgerforening.
- Vores mål er, at området kommer til at blive benyttet af så mange som muligt, siger han.

Hune borgerforening

Gynger og rutsjebaner

Det nye rekreative område bliver på cirka 400 kvadratmeter og kommer blandt andet til at indeholde et sørøverskib med integreret sandkasse, et lege- og aktivitetstårn med også en købmandsforretning samt en rutsjebane.
Desuden skal der anlægges endnu en rutsjebane, to trampoliner, gynger og de store fuglerede-gynger – alt sammen med tilhørende reglementeret faldunderlag.
Det betyder også, at budgettet er på knap 800.000 kroner.
- Derfor er vi nu i gang med at søge om støtte hos fonde og de kommunale landdistriktsmidler, fortæller Poul Andersen om projektet, hvor planerne om et madpakkehus kommer som trin 2.
Borgerforeningen forventer, at en realistisk tidshorisont for en færdig legeplads er sommeren 2023.
 

Læs flere nyheder