Tekst: Martin Frandsen
Blikket er nu rettet mod et spændende 2022, men med 2021 i frisk erindring dukker sidste års flere gode nyheder og oplevelser i Destination Blokhus op, når top-10 over mest læste artikler på Blokhus.dk gøres op.
1.
Musik i sommerlandet er tilbage på Blokhus Torv
Først og fremmest vakte det stor opmærksomhed, da Torvegruppen midt i juni kunne præsentere sommerens store musikalske oplevelser på Torvet med kendte danske navne som blandt andre Poul Krebs og Rasmus Bjerg, som også kvitterede med store oplevelser.
.jpg)
2.
Derfor kommer Café Peace til Blokhus
En anden stor nyhed var åbningen af Cafe Peace ved Torvet i Blokhus, da det populære koncept fra Aalborg i maj også blev en del af spisestederne i Blokhus, og Anne Kønig og cafeen er blevet varmt modtaget.
3.
Opførelse af 8 lejligheder
Tilbage i januar 2021 kunne man på Blokhus.dk læse om byggestarten på de eksklusiv 8 lejligheder i Bækgården samt flere detaljer om projektet.

4.
Verdens største sandslot
I foråret kunne John Andersen fortælle en nyhed, der gik Verden rundt og blev omtalt i medier i alle fire verdensdele. Nemlig opførelsen af Verdens Største Sandslot ved Skulpturparken – og som bekendt lykkedes det at slå rekorden.
5.
Løkken By Camping solgt
Det vakte lokal opmærksomhed, da Blokhus.dk omtalte en lokal nyhed fra vores nordlige naboby, Løkken. Nemlig salget af den kendte Løkken By Camping.
6.
Sushimania kommer til Blokhus
Næste nyhed handler om fisk og endnu en udvidelse af paletten af spiseoplevelser i Blokhus. For mange blev det anset som endnu en anerkendelse af destinationens popularitet, at Sushimania i foråret også kom til Blokhus.
7.
Her kan du købe Take Away
Og netop udvalget af de mange gode spisesteder slår sig endnu en gang ind på top-10, da Blokhus.dk kunne give en oversigt over muligheder for take away i din vinterferie.
8.
16 nye boliger i Vesterhavsparken
Destination Blokhus har gennen de seneste års udvikling taget retning mod at blive en helårsdestination. Det vidner opførelsen af de mange nye helårsboliger i området også om, blandt andet Vesterhavsparken.
9.
Lyskrydset i Hune slukkes
Det er usædvanligt, at et lyskryds bliver så meget omtalt, som det nye lyskryds i Hune blev det i sommer. Derfor er en af artiklerne om lyskrydset også med på top-10.
.jpg)
10.
Påskefestival i Blokhus
Sidste punkt på listen kommer ikke uden om corona. Selv om pandemi og restriktioner satte sine begrænsninger så kunne Erhvervsforeningen Destination Blokhus alligevel præsentere et flot og alsidigt program med aktiviteter og oplevelser for hele familien i og ved den unikke natur i Blokhus.