Novemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

https://www.tofthandel.dk/
Artikel
28-10-2020

De nye seniorboliger er alle lejet ud

De nye boliger får en central placering

Tekst og foto: Martin Frandsen

De seks nye seniorboliger på hjørnet af Blokhusvej og Løkkenvej er klar til indflytning 1. december, oplyser Simon Iversen, der står bag projektet og udlejningen.

Let at leje ud
Og alle seks boliger er optaget.- Det har været nemt at leje dem ud, og vi har også en venteliste. Vi havde egentlig forventet, at nogle af lejerne ville springe fra undervejs og at vi derfor måtte trække på ventelisten, men det er ikke sket, fortæller han. Den nye bygning er i to etager og har elevator. Lejlighederne er på 85 kvadratmeter hver og indeholder to værelser, køkken-alrum, badeværelse samt entre. Desuden er der en carport til hver lejlighed.

Central placering
Boligerne har en central placering nær busstoppested, indkøbsmuligheder, frisør, apotek og læge. Samtidig er det en placering, hvor man kan se på byens liv.
Desuden har nybyggeriet også betydet en forskønnelse af området. Familien Iversen har tidligere opført seks seniorboliger på Blokhusvej, og også det projekt blev der taget virkeligt godt i mod, men der umiddelbart ikke flere projekter på vej. - Lige nu har vi ikke planer om at bygge flere boliger. Det er ikke noget i støbeskeen, men det kan være, at det kommer på sigt, siger Simon Iversen.
 

Læs flere nyheder