Sommeravis 5 er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://voresjammerbugt.dk/
Artikel
14-06-2021

Den gamle brugs viger pladsen for nye lejligheder

Der bliver bygget seks nye lejeboliger midt i Saltum by

Tekst og foto: Martin Frandsen

I følge den foreløbige tidsplan så står seks splinternye lejligheder på en meget central placering i Saltum by klar til indflytning op til jul.
Det er Rikard Andersen, Meny, og Christian Søndergaard, Pandrup-Kaas Smede & VVS, der står bag det nye tiltag.
Det er den gamle brugs, der har måttet vige pladsen for de nye boliger.
I årene efter brugsen lukkede har bygningen hovedsageligt været udlejet til Jysk Partivarer, som solgte brugskunst, men det var tiden til, at pladsen udnyttes til de boliger, som der allerede nu er en pæn efterspørgsel efter.


Nye boliger

I første omgang var det overvejelsen at renovere den gamle brugs, men det blev en for omstændelig opgave.
Derfor bliver der bygget to længer med tre lejligheder i hver, og boligerne bliver på 85 kvadratmeter med to værelser, toilet/bad samt køkken/stue og store vinduespartier mod den sydvendte terrasse.
- Vi har allerede en liste med interesserede lejere, men alle boliger er ikke lejet ud, siger Rikard Andersen.
Boligerne henvender sig både til seniorer, som gerne vil skifte hus og have ud med noget mere overkommeligt, samt til yngre lejere, og huslejen bliver på 7.000 kroner plus forbrug i de energivenlige lejligheder.
 

Læs flere nyheder