Jule- og Nytårsavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
21-12-2021

Den personlige betjening er i højsædet

FOKUS PÅ: Anita og Ole fra Vejgaard Tæppemontering har et særligt forhold til Blokhus.

Tekst og foto: Martin Frandsen

Hvis du ofte ser en varevogn fra Vejgaard Tæppemontering i Blokhus-området, så er det ikke helt tilfældigt. Først og fremmest har Vejgaard Tæppemontering rigtig mange kunder i området, og så har indehaverne, Anita Vibæk og Ole Dohn, et helt særligt forhold til Blokhus, hvor de for otte år siden købte lejlighed i Blokhus Feriecenter.
- Den er nu sat til salg, fordi vi har købt sommerhus i Blokhus. Med fem børnebørn har vi brug for mere plads, fortæller Anita Vibæk og bliver suppleret af sin mand.
- Vi er meget glade for at komme i Blokhus, og vi plejer altid at hente Blokhus Avis hos købmanden for at læse nyt om området, og vi syntes, at der var så mange gode artikler i den, så derfor begyndte vi at annoncere i den, siger Ole Dohn.
Det er måske en af grundene til, at Vejgaard Tæppemontering har mange kunder blandt sommerhusejere og fastboende.
- Mindst en gang om ugen er en af vores fem biler i Blokhus, fortæller Ole Dohn.

Tager ud og måler op

Vejgaard Tæppemontering tilbyder alt inden for tæpper og gulve samt lidt i badeværelser.
Lige fra afslibning af trægulve til opmåling og montering af trægulve, tæpper linoleum, vinyl og laminat.
- Vi kommer gerne ud med prøver og måler op, og vi flytter gerne møblerne hos kunden med et smil, fortæller Ole Dohn.
Det har givet Vejgaard Tæppemontering et godt kundeområde i alle fire verdenshjørner, og indehaverne mener, at den personlige betjening og den gode stemning i butikken er noget, kunderne kan lide, og man er ikke i tvivl om, at det er en familievirksomhed.

Garanti for en god handel

Vejgaard Tæppemontering åbnede i 1964 med Anitas far, Svend Vibæk, ved roret i en butik på 40-50 kvadratmeter, og han var med til at udvikle butikken frem til sin død i 2009.
Ole Dohn var været i forretningen i 47 år og Anita Vibæk i mere end 40 år, mens deres søn, Michael, har været i virksomheden i 24 år og nåede også at arbejde sammen med sin morfar. Datteren Rikke har været ansat i fem år.
Gennem årene er forretningen på Hadsundvej blevet udvidet flere gange til de nuværende 1.100 kvadratmeter, som giver mulighed for at have det store udvalg.
- Men vi skal heller ikke blive større. Det er vigtigt, at vores kunder kan komme her og hygge sig i den gode stemning og slå sig ned med en kop kaffe, understreger Anita Vibæk.
Det betyder også, at der er mange stamkunder gennem flere genererationer. Først kommer forældrene forbi, dernæst børnene og børnebørnene, når der skal købes gulv eller tæpper.
- Det skal være nede på jorden, og der skal være tid til en god snak, og her er garanti for en god handel, uanset om man blot skal købe en rest til et værelse eller et nyt stuegulv.

Læs flere nyheder