Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Sommeravis 3 her

 

 

http://
Artikel
03-02-2020

"Den Skaldede Kok" skal bestyre Strandingskroen i Blokhus

Nyt tiltag på Blokhus' Kgl. privilegerede kro. Carsten Olsen har mere end 40 års erfaring i køkkenet og bringer nu sin viden til Nordjyllands badeby.
Lige nu er "Den Skaldede Kok" til bords - inden længe står han i spidsen for Strandingskroen i Blokhus, som bestyrer.

Strandingskroen i Blokhus har tilknyttet Carsten Olsen som ny bestyrer. Carsten Olsen er landskendt under navnet "Den Skaldede Kok" og har mere end 40 års erfaring i køkkenet. Spændvidden rækker fra det forfinede køkken på Hotel d'Angleterre til senest fodboldkøkkenet i Bindslev.

I mere end 20 år har "Den Skaldede Kok" været kendt som tv-kok. Han har skrevet flere kogebøger og holdt adskillige foredrag. Som bestyrer vil Carsten Olsen være garant for, at Strandingskroens kvalitetsniveau fastholdes.

Strandingskroen i Blokhus er fredet i klasse A. Kroen blev kgl. privilegeret i 1844. Sammen med køkkenchef Frederik Holm vil "Den Skaldede Kok" stå for det kulinariske, der spænder fra fine dining over et traditionelt krokort til, som noget helt nyt, at introducere gammeldags mormormad.

 

Læs flere nyheder