Sommeravis 4 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
06-02-2019

Det går rigtig godt for boligmarkedet i Blokhus og omegn

Ejendomsmæglerfirmaet, Thorkild Kristensen i Blokhus har fået en flyvende start på 2019. Ligeledes er der slået rekord for antal afsluttede handler i januar. –Det bedste resultat siden butikken ”slog dørene op” i 2004.
Mette Heiring er pr. 1. jan. ansat som marketingschef for ejendomsmæglerfirmaet, Thorkild Kristensen.

Hans Henrik Hansen, butikschef for Thorkild Kristensen i Blokhus mener, at januar-salget sætter standarden for 2019, og forventer dermed rekorder inden for salg af fritidsboliger på Vestkysten. 

 

Nyt ansigt

Som et led af den forventede succes, har Thorkild Kristensen i Blokhus valgt, at udvide personalestaben og dermed ansat Mette Heiring som marketingschef for butikken. Mette er kendt i branchen og har tidligere arbejdet ved en ejendomsmægler i Aalborg. Hun er startet i Blokhus pr. 1. januar.

 

Varmerekord giver danskerne købelyst

Sommeren sidste år viste sig fra sin bedste side og satte varmerekorder i Danmark. Det har fået mange danskere til, at slå øjnene op for, at holde ferie herhjemme og dermed også anskaffe sig et sommerhus. Her får de også mulighed for at holde øvrige småferier og forskellige helligdage på den populære Vestkyst. 

-I dagens Danmark hører vi så meget om stress og jag, som kan komme i mange former og der er jo ingen tvivl om, at vi som mennesker er mere på, end vi tidligere har været, siger Mette Heiring til Blokhus avis og fortsætter; - så snart man har sin telefon i lommen, er man jo inden for rækkevidde for resten af verden, så der er ikke noget at sige til, at folk har brug for en pause af og til, afslutter hun. Her er et sommerhus i Danmark en god mulighed for tage hjemmefra i weekender og ferier, trække stikket og slappe af helt ned i maven.

 

Dette har også betydning for væksten

Hans Henrik supplerer og nævner, at regeringens tiltag med at hæve bundfradraget ved udlejning af sommerhuse igennem bureau, til 40.000 kr. selvfølgelig også en stor økonomisk fordel for mange danskere. Dernæst har den populær tv-serie ”Badehotellet” medfødt, at danskerne har fået øjnene endnu mere op for den nordjyske vestkyst. - Når de så har været på ferie heroppe et par gange i et lejet sommerhus eller på hotel, kan familien hurtigt blive enige om den økonomiske fornuft i, at sætte sine penge i mursten (eller træ).

Sidst er der jo så det hyggelige i, at have et sommerhus tæt på fyrtårnene, Blokhus og Løkken. Danskerne elsker jo hygge, afslutter de begge.

 

 

Læs flere nyheder