Juleavisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.tofthandel.dk/
Artikel
26-07-2019

Det sker: 7 nye udstillere på Løkken Antikmesse

Flere nye udstillere er klar torsdag den 1. august i Løkken-hallen, når Løkken Antikmesse afholdes for 44. gang.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Der kommer syv nye udstillere på årets Antikmesse, og én af dem er Karstens Antik fra Horsens. Han sælger bl.a. Royal Copenhagen, musselmalet,  fransk og svensk vintage og vintage Louis Vuitton. Ulla fra Antique Et Cetera i Randers, som også gæster messen som ”én af de nye udstillere”, har et stort udvalg af tasker, smykker, håndbroderet linned, tørklæder og meget mere fra velkendte brands som blandt andet Georg Jensen og Christian Dior.  Dertil får messen besøg af Gert fra G.C. Antik fra København, som også gæster messen for første gang. G.C. Antik handler med alt fra barnevogne til godt dansk møbeldesign.  Design Y.T.T fra Djursland, med indehaver Christian Kaufmann, som har handlet med antik i ca. 15 år og primært beskæftiger sig med keramik, retolamper og litografier, vil også være at finde på messen for føste gang i år. Idet at årets tema er den særlige ting til kvinden der har alt, vil han også medbringe nogle spændende kyser og forkæder, fortæller Christian.

Dertil kommer Great Dane Vintage fra København og French Art & Vintage fra Aalborg, som har et stort udvalg af dekoration, møbler, kunst, antikviteter til haven og meget mere.

En lokal

Lokalområdet bliver også repræsenteret når Preben fra Ingstrup Antik melder sin ankomst. Preben har drevet forretning i mere end 17 år og vil på messen fremevise en kaffemølle fra 1880.  De i alt 37 udstillere medbringer kun originale genstande inden for antikviteter, kunst, design og kuriositeter.

 

Læs flere nyheder