Sommeravisen er på gaden - og online. Du kan læse Sommeravis 3 her

 

 

http://
Artikel
22-06-2020

Det sker: Der er kælet for råvarerne og specialiteterne

24 stadeholdere står klar med deres specialiteter og råvarer i Futtens Gård, hver tirsdag.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Når du besøger Blokhus Råvaremarked hver tirsdag frem til og med den 4. august, fra kl. 10-14, kan du opleve specialiteter fra lokale leverandører.

Glad Gris

Glad Gris er en mindre familiedrevet virksomhed som ligger i hjertet af Vendsyssel, og de er én af de 24 stadeholdere, som gæster Futtens Gård til det populære Råvaremarked. Deres idegrundlag er at levere 1. klasses kød fra grise som har haft et fantastisk liv på frilandet.

Gin fra Tranum

Foruden Glad Gris kan du også opleve Tranum Mølle Destilleri. De har hver tirsdag noget af egnens bedste gin og snaps med på råvaremarkedet.  - Mine gins er lavet ud fra dogmet ”Less is more”. Når jeg laver en ny gin tænker jeg meget på hvad oplevelsen skal være. Hvad er det for en stemning ginnen skal udtrykke. Disse tanker leder mig typisk hen på en 5-6 mulige botanicals, der skal danne grundlaget for den nye gin. Herefter er det håndværket og familiens tålmodighed, der til sidst leder hen til det færdige produkt, siger Destillatøren, Ulrik Mose Schade.  

Der er kælet for detaljerne

– Vi kan sagtens garantere, at de produkter og oplevelser vi fremviser hver tirsdag, så absolut er blevet kælet for. Så i kan godt glæde Jer, siger formand for Hune-Blokhus Borgerforening, Poul andersen, der er arrangør på markedet.

Læs flere nyheder