Inspiration til oplevelser ved Vesterhavet - for hele familien

Læs Juleavisen 2018 her

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
19-11-2018

Det sker: Første weekend i december fejres i Blokhus

Lørdag d. 1. december bliver der fart over feltet med aktiviteter hele dagen, når Erhvervsforeningen Destination Blokhus i samarbejde med VisitJammerbugten inviterer til julehygge på Torvet.

Tekst: Louise Kande 
Traditionen tro fejres det i Blokhus, at man træder ind i december måned. I år forstærkes eventen yderligere med flere spændende aktiviteter på den nye skøjtebane. -  Der bliver Skøjteløb på Blokhus Skøjtebane, Ducks On Ice – Christmas Edition, hvor man kan kæmpe om at komme tættest på skøjtebanens centrum og Christmas Disco on Ice, fortæller Jannie Ratke fra VisitJammerbugten. Derudover byder den første lørdag i december også på Isende julefristelser ved Center for Papirkunst på Torvet – her kan man se sjove gør-det-selv papirprojekter. Etly Klarborg giver også mulighed for at deltage i en konkurrence på Torvet. – Mens de søde klarborgnisser deler godter ud på Torvet handler det om at man skal finde nissehuen og løse gåden på Torvet. Man kan vinde en nisse til en værdi af 1000kr., forklarer Jannie Ratke fortsat. 


Lys i Blokhus
Traditionen tro tænder julemanden lyskæden på Torvet klokken 16.30, sponsoreret af Blokhus og Omegns Grundejerforening – Det bliver en rigtig hyggelig måde at få skudt julen i gang på – og ikke mindst smukt med endnu mere julelys, der kommer til at præget Torveområdet, fortæller Jannie Ratke. Når julelyset er tændt vil der være gratis uddeling af gløgg og æbleskiver til de første 200 gæster
 

Læs flere nyheder