Sommeravis 7 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
18-07-2019

Det sker: Fokus på plastikforurening i et nyt sportsevent

Tidligere elitesvømmer tager initiativ til ny event, der over 10 dage bevæger sig hele vejen op langs Vestkysten.
Signe Simonsen er initiativtager til Race for Oceans. Udover at have en stor forkærlighed for Vesterhavet, er hun tidligere elite-svømmer samt den første kvinde i "The 7. Continent Marathon Club".

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

Over 10 dage i august iværksættes et helt nyt projekt. Grundlaget herfor er at øge fokus på plastikforurening, og som den olympiske ild – bringes budskabet via én depeche fra Sylt til Skagen langs Vestkysten. Fra den 13. - 22. august bevæger eventen sig med etape-stop på Mandø, Vejers Strand, Søndervig, Thyborøn, Klitmøller, Svinkløv, Løkken, Skallerup Klit, Tversted og Skagen.

En fælles event for et fælles problem

Initiativtager til eventen er Signe Simonsen, der ud over at have en stor forkærlighed for Vesterhavet, er tidligere elite-svømmer samt den første kvinde i "The 7. Continent Marathon Club". -  Alle kan være med, uanset forudsætninger. Den stigende plastikforurening i havene omkring os er jo en ting, der vedrører os alle, hvorfor der også skal være noget for alle, siger Signe Simonsen og fortsætter: - Uanset om du har lyst til at deltage i en af de tre events, være tilskuer eller blive samarbejdspartner, så er der plads til alle, der har lyst til at bidrage til at sætte fokus på budskabet.

Tre hovedaktiviteter

Race for Ocean består af tre dele: en sportsevent, der er selve hovedaktiviteten, strandrensning på udvalgte strækninger samt såkaldte walk & talks, hvor konsekvenserne og løsningsforslag af plastikforureningen drøftes. Ruten er inddelt i 189 sektioner, hvor man over organisationens hjemmeside kan tilmelde sig en eller flere sektioner. Hver sektion er fra 1-12 km, og disciplinerne er givet på forhånd i form af enten løb/gang på stranden, SUP, havkajak eller open water svømning, alt efter forholdene på den enkelte strækning.

Der vil på udvalgte eventdage blive arrangeret strandrensninger. Disse planlægges i samarbejde med Kommunernes Internationale Miljø Organisation (KIMO), udvalgte kommuner samt ikke mindst lokale ildsjæle. Derudover vil der være walk & talks på udvalgte strækninger, hvor organisationen Plastic Change inviterer alle til en gåtur og debat langs kysten. Race for Oceans er blevet til i samarbejde med Elsewhere, Volvo, Trac Trac, MATE BIKES, Suunto samt Fanø ro- og kajakklub.

Læs flere nyheder