Pinseavisen 2020 kan læses her

 

 

http://
Artikel
01-05-2020

Det sker: Gradvis åbning af Folkekirken

Arbejdet går nu i gang med at udarbejde en plan for en gradvis og kontrolleret genåbning af folkekirken og andre trossamfund, når det bliver muligt.
Der arbejdes bl.a. også på hvordan åbningen af Saltum Kirke skal foregå.

Tekst: Louise Kande – Foto: Blokhus avis

Arbejdet om gradvis og kontrolleret genåbning af Folkekirken samt øvrige trossamfund sker på baggrund af en aftale mellem regeringen og Folketingets partier om at etablere en række sektorpartnerskaber med henblik på dialog mellem myndigheder og relevante organisationer om, hvordan en ansvarlig genåbning bedst kan forberedes på de enkelte sektorområder. Formålet er, at genåbningen kan ske på en kontrolleret og sundhedsmæssig forsvarlig måde, når det bliver aktuelt. På folkekirkens område inviteres repræsentanter for biskopper og provster, Landsforeningen af Menighedsråd, folkekirkens uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer nu til at deltage i dette arbejde. Kirkeminister Joy Mogensen udtaler: - Jeg glæder mig til den dag, hvor folkekirken og andre trossamfund igen kan åbne dørene for mennesker, der har brug for trøst og fællesskab i en svær tid. (…)  Jeg ser frem til, at alle parter nu engagerer sig konstruktivt og ansvarligt i dialogen om, hvordan en kommende genåbning kan ske gradvist og kontrolleret og på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, når det bliver aktuelt.

Læs flere nyheder