Septemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

http://voresjammerbugt.dk/
Artikel
16-07-2021

DET SKER: Krebs på Scenen

Total udsolgt koncert torsdag d. 22. juli

Tekst: Julie Peetz Hansen - Foto: Presse

- Vi er stolte over, at Poul Krebs kommer til Torvet i Blokhus torsdag d. 22. juli i forbindelse med de populære sommerkoncerter, fortæller Karl Korfits på vegne af arbejdsgruppen, der repræsenterer Erhvervsforeningen Destination Blokhus, erhvervslivet, VisitJammerbugten og lokale ildsjæle.

 

Dansk når det er bedst

Poul Krebs behøver vel næppe nærmere introduktion, med hits som ”Sådan nogle som os” og ”Johnny han var lige ved at blive sindssygt” har Krebs for længst opnået Kult-status i det danske land og er mere end klar til at udfolde sig på scenen i hjertet af Blokhus. Eventkoordinator Jannie Rakte, der ligeledes er en af frontpersonerne bag sommerens mange musisklaske oplevelser, fortæller til Blokhus Avis, at koncerten med Poul Krebs var udsolgt på blot få dage.  Hun er derfor sammen med arbejdsgruppen meget forventningsfuld i forhold til den store aften.

Poul Krebs har i løbet af sin lange karriere skrevet langt over 500 sange, har spillet mere end 1000 koncerter og har efterhånden udgivet 24 albums.

Der kan købes billetter på Ticketmaster.dk til sommerens øvrige koncerter på Torvet, og det er The Bats, der denne aften er opvarmningsband for Poul Krebs.

 

Koncerterne

  • 15/7- Die Herren – Er afviklet
    Opvarmning: Fester Kester
  • 22/7- Poul Krebs
    Opvarmning: The Bats
  • 29/7- Rasmus Bjerg
    Opvarmning: Petrols
  • 05/8- Dodo and the Dodos
    Opvarmning: Romhandleren
  • 12/8- Sømændene
    Opvarmning: Back on Track 

 

Program:

• 18.00 Dørene åbner
• 19.00 Opvarmning
• 20.30 Hovednavn
• 22.00 Tak for i aften

 

> Læs mere om Musik i Sommerlandet og hvordan du køber billet

 

Læs flere nyheder