Vinterferieavisen 2020 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk/showms.asp?menuID=[13777]&z=
Artikel
19-12-2019

Det sker: Nordsøen Oceanarium - åbent juleaftensdag

Nordeuropas største akvarium byder velkommen indenfor til julehygge, klumpfisk og julemand.

Tekst: Lotte Kande – Foto: Presse

Julen er fuld af traditioner, der nydes i selskab med sine kære. Igen i år har man mulighed for, at bruge nogle hyggelige timer i mere utraditionelle omgivelser, når Nordsøen Oceanarium byder velkommen indenfor til julehygge, den 24. december fra kl. 10.00-13.00.

Julemusik og fodringer

Her mødes man af festlig og traditionel julemusik, når Bagterp Blæseorkester spiller nogle af de mest elskede julesange ved indgangen. I løbet af dagen vil man kunne møde julemanden, som deler pebernødder ud til alle besøgende, samt se fodring af både sæler i sælariet og af klumpfisk, stimefisk og hajer i det store Oceanarium.

Kl. 12.15 er der gudstjeneste foran Oceanariet v./ Sognepræst Aksel Lindy Toft, samt et musikalsk indslag. Der kan naturligvis også købes julegodter i form af kaffe, gløgg og æbleskiver. Dagen afsluttes kl. 13, hvor der ønskes en rigtig glædelig jul til alle gæster.

 

 

Læs flere nyheder