Juleavisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk
Artikel
24-10-2019

Officiel åbning af Blokhus Skøjtebane

Torvet i Blokhus får atter et funklende vinterlook, når Blokhus Skøjtebane indvies lørdag d. 30. november 2019

Tekst: Louise Kande – Foto: Bøjstrup Reklamefoto

Indvielsen af skøjtebanen på Torvet i Blokhus forventes i år at blive noget af et tilløbsstykke med skøjteprinsesser, gæster og hockeyspillere fra Aalborg Pirates.  - Jeg er utrolig glad for, at vi nu og frem til d. 1. marts kan tilbyde skøjteglade gæster en bane i hjertet af Blokhus, fortæller Peter Dahl, forretningsfører i Blokhus Fonden.

Se program HER

Større end sidste år

Blokhus skøjtebane bliver i år 450 m2 mod sidste års 312 m2. Altså får de mange skøjteglade gæster flere m2 at boltre sig på. Den store skøjtebane, som er med til at gøre Destination Blokhus endnu mere attraktiv i november, december, januar og februar, er fyldt med spændende aktiviteter til åbningsindvielsen lørdag den 30. november. Borgmester Mogens Gade, formanden for Blokhus Fonden - Den Erhvervsdrivende Fond Strandcenter Blokhus og Borgmester for Jammerbugt Kommune holder åbningstale kl. 11.00 hvorefter der er Åbningsshow ved skøjteprinsesserne fra Aalborg Skøjteløberklub. Dernæst åbnes banen for publikum, der bliver pandekagebagning, straffeslagskonkurrence og sidste års store hit; Disco on Ice.

Hellere eje end at leje

Blokhus Fonden har købt, ejer samt drifter fremadrettet Blokhus Skøjtebane grundet en betragtelig donation på kr. 800.000 fra Inger og Asger Larsens fond. Dertil er det opbakningen fra Erhvervsforeningen Destination Blokhus, Grundejerforeningen, erhvervet og Jammerbugt Kommune samt donation fra SE fonden der har gjort det muligt at erhverve egen skøjtebane i år.  - Der har været bred opbakning blandt de erhvervsdrivende i Blokhus-Hune området, der er gået sammen om at erhverve banen, til at forsætte den succes banen havde på torvet sidste år, siger Peter Dahl. Ejer af Strandhotellet mv., Steffen Ebdrup, der har skaffet halvdelen af købesummen på kr. 800.000 hos Inge og Asger Larsens Fond, siger: -Det er godt for byen at aktiviteten fortsætter og jeg er meget glad for at bakke op om en by i udvikling.  Når skøjtebanen vender tilbage, betyder det at den store succes og de mange besøg som banen havde sidste år, kan videreføres og være med til at gøre Blokhus til en helårsdestination. Dette understøtter Borgmester Mogens Gade ved at tilføje: - Det er glædeligt at den superaktivitet omkring jul, der var i området sidste år, nu kan fortsætte og være med til at udvide skuldersæsonen.

 

Læs flere nyheder