Sommeravis 4 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk
Artikel
10-07-2019

Det sker: Søndagskoncerter på Torvet i Blokhus

Foruden de store torsdagskoncerter, kommer der også liv på scenen i Blokhus hver søndag i højsæsonen. Der er sammensat et festligt program gennem hele sommeren.

Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark

Sommeren er over os og det betyder god musik på Blokhus Torv. Foruden de kendte torsdagskoncerter bliver scenen også benyttet hver søndag frem til og med den 11. august af velkendte nordjyske bands. -Der er sammensat et fantastisk program for søndagskoncerterne, hvor der er fokus på gode musikoplevelser i hyggelige rammer, udtaler Karl Korfits, musikansvarlig og ildsjæl.

Fra speciallæge til irsk nordjyde

Søndagskoncerterne er i år præget af bands, der er kendt for at skabe stemning blandt publikum. Der kommer alt fra en speciallæge til irske nordjyder. Sidste uge gæstede Søren Kaalund, speciallæge i ortopædkirurg, scenen - i denne uge kommer Enjoy. Hvis man er mere til de irske toner, skal man holde øje med The Irish Waterfalls, som er en gruppe der brænder for irsk folkemusik. Deres repertoire er primært traditionel irsk folkemusik, både de velkendte, men også de lidt mindre spillede sange. Foretrækker man jazz, swing og blues, så er der liv og glade dage når Barfoeds Jump Band spiller på Torvet. Sommerens sidste koncert bærer toner af nordisk melankoli når Crooked Ballroom Alliance leverer poppet folk, hvis lyd er domineret af vokalharmonier.

Der er derfor musik for hver en smag, når de næste 5 søndage byder på hyggelige koncerter på Torvet i Blokhus.

Program - alle koncerter starter kl. 19.30:

14/7 Enjoy

21/7 The Irish Waterfalls

28/7 Safari Band

4/8 Barfoeds Jump Band

11/8 Crooked Ballroom Alliance

Læs flere nyheder