Efterårsferieavisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.edc.dk/ejendomsmaegler/blokhus/salgsvurdering/
Artikel
02-08-2019

Det sker: Sommerens sidste salut

Lørdag d. 17. august affyres kanonen på Blokhus Strand en sidste gang for sommeren 2019

Tekst: Louise Kande – Foto: Poul Nymark

De muntre og stolte kanonerer fra Blokhus Kanonlaug affyrer den 200 år gamle engelske skibskanon, og skyder solen ned, hver aften kl. 21.00, med undtagelse af torsdage. De flot uniformerede kanonerer marcherer fra Blokhus Torv ned mod stranden, hvor kanonen, glade gæster, turister og lokale står klar. Blokhus kanonen fyres af – også selvom det sommetider er flere timer inden den ”rigtige” solnedgang´. Det fortsætter de med, lidt endnu. Det er nemlig først lørdag den 17. august, at sommerens sidste salut lyder fra stranden i Blokhus, hvor kanonererne takker af for denne sommersæson.  - Sommeren har været helt fantastisk. Der har været hundredevis af mennesker hver aften, og vi er glade for den store opbakning til Blokhus Kanonlaug, fortæller krudtmester Michael Krause, på vegne af kanonererne.

Hvor foregår det?

Kanonen er placeret lidt oppe i klitterne, tæt ved Strandkiosken for at de mange interesserede tilskuere bedre kan se kanonen blive skudt af, og kanonererne får dermed også et endnu bedre overblik over publikum.

Læs flere nyheder