Novemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

http://bit.ly/2ZmMIDt
Artikel
08-10-2020

En hjælpende hånd til klitterne

Fyrtoppe skal holde på sandet ved Sømærket
Fyrtoppe skal holde på sandet ved Sømærket

Tekst og foto: Martin Frandsen

Naturstyrelsen er i disse dage ved at få lagt fyrtoppe ud på klitterne ved Sømærket i Blokhus.
Det sker for at hjælpe klitterne med at komme sig efter sidste efterår og vinters storme samt de mange vandreture, som de har lagt ryg til.

Dæmpe sandflugt
- Med fyrtoppene prøver vi at dæmpe sandflugten. Hvis vi er så heldige, at vandet ikke igen når op til klitterne, så vil fyrtoppene holde på sandet og hjælpe den naturlige vegetation til at komme på fode igen, forklarer skovløber Flemming Henriksen.

Vandreture
- Desuden vil fyrtoppene også få folk til at gå andre steder end der, hvor de er lagt ud, tilføjer Flemming Henriksen.
De mange gæster, som går i klitterne, er nemlig også med til at slide hårdt på dem.

Læs flere nyheder