Vinterferieavisen 2020 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk/showms.asp?menuID=[13775]&z=
Artikel
03-02-2020

En vinterlig indvielse

Skulpturparken Blokhus indviede Blokhus Winter Light Festival på fortryllende og magisk vis.

Set og sket: 

Der ventede et spændende program for de mange gæster, der lørdag d. 1 februar deltog i Blokhus’ nyeste tiltag: Winter Light Festival. Festivalen, der hylder lyset i denne mørke tid, er indehaver af Skulpturparken Blokhus, John Andersens seneste tiltag. Og det var da også en stolt John Andersen, der åbnede dørene til denne fortryllende og magiske Vinterlysfest, der skal være med til at udvide sæsonen og tiltrække endnu flere turister til parken - og området.  - Med Blokhus Winter Light Festival er vi med til at tilføje endnu et unikt udsigtspunkt i vinterperioden, der kan skabe mindeværdige oplevelser og aktiviteter i høj klasse for vores mange turister og gæster i området, sagde han til Blokhus avis.

Lysets Kunst

Formand for Jammerbugt Kommunes Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalg, Helle Bak Andreasen holdt talen til åbningsferniseringen af udstillingen "Lysets Kunst" i arkaden, hvor kunstgruppen “Silikone” nu udstiller sine mange smukke værker sammen med Kulturhusets Kunstbutik.

Borgmestertale og højt til vejrs

Borgmester, Mogens Gade afholdt indvielsestalen i forbindelse med selve Lysfestivalen. - I Danmark skal der være lys over land, og der skal være lys her i parken i en ellers mørk tid. Lys er symbolet for det gode. Tak for initiativet, din virketrang og lyst til at investere i Blokhus og Hune. - Sådan lød ordene fra borgmesteren til indehaver, John Andersen, der kort forinden havde budt de to talere på en “svævende” rejse over Skulpturparken Blokhus. AVAS - Aalborg Vognmandsforretning havde til anledningen opstillet “Sølvpilen”, der kunne hæve sig over 40 meter og som ligeledes var et stort tilløbsstykke for parkens mange øvrige gæster. Men intro-turen blev altså foretaget af Helle Bak Andreasen, Mogens Gade og John Andersen. 

Pigegarde og lyskapper

Også Brovst Pigegarde stillede op og underholdt publikum med både trut og god musik. Pigegarden ligger Skulpturparkens hjerte nært, og de har været med ved samtlige indvielser. – Vi har et stærkt forhold til Jammerbugt Kommunes Pigegarde, og vi er meget stolte af dem. De spreder altid god og festlig stemning, fortæller John Andersen.

Til Blokhus Winter Light Festival kunne man ligeledes opleve PGU’s junior gymnaster, der til anledningen var iklædt lysende kapper og tryllebandt publikum med en levende og flot opvisning i Cirkelhaven midt i parken.

Investeringer for over 1. mio. kr. 

John Andersen håber, at op mod 25.000 gæster vil være med til at fejre afslutningen af ​​vinteren og begyndelsen af ​​lyssæsonerne. - Til Blokhus Winter Light Festival er der indkøbt nye vinterlige dekorationer og materialer for langt over en million kroner, og selv Europas længste RGB-tunnel er fintunet og køreklar med et endnu mere imponerende vinterlysshow. Skulpturparken på sine 20.000 kvm. byder dermed på en lysfest, der ikke før er set i Danmark, afslutter han.

Skulpturparken Blokhus har åbent dagligt i hele februar måned 2020 fra kl. 10.00 til kl. 21.00. Markedsarkaden med café, børneworkshop samt kunstudstilling har åbent dagligt fra kl. 14.00 til kl. 20.00.

Info/priser mm: www.skulpturparken.dk

Læs flere nyheder