Påskeavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

http://www.kulturhusetblokhus.dk/showms.asp?menuID=[6797,6888]&z=
Artikel
29-03-2021

Et år med træarbejde

Betalt indhold: Holger Kjærgaard tog springet som selvstændig og turde ikke tro, hvilken udvikling han ville opleve.
Godt håndværk samt træ af høj kvalitet, er med til at sikre god kvalitet og lang levetid på de shelters Holger bygger. Alle shelters produceres ud fra den enkeltes behov og Holger er ikke i tvivl om, ...

Tekst: Lotte Kande Foto: Presse

-Tænk, at man hver morgen kan stå op og lave det man synes allerbedst om? Sådan siger Holger Kjærgaard, da Blokhus avis møder ham på sit Naturværksted i Ingstrup.
Her har han det sidste års tid haft travlt med produktionen af bl.a. shelters, bålhytter, smarte borde/bænkesæt og boardwalks, alt sammen konstrueret efter individuelle løsninger. Og han laver det hele selv. Fra start til slut.

Fra tunge stammer til færdig håndværk
– Der er noget helt fascinerende over, at modtage tons store og tunge stammer, for herefter at forme dem, til fx et shelter, siger Holger. Og shelters er virkelig populære i disse tider, hvor der er behov for god plads og højt til himlen. Friluftslivet har fået en ny dimension og der er ingen tvivl om, at flere og flere følger den nye tendens. – Jeg har bygget shelters til naturpladser, sommerhuse og til folks egne baghaver. Det sidste år har vi alle været mere eller mindre hjemme, og det at skabe et nyt rum for familien, opleve naturens magi og lade solen og havens fugle vække én. Det vækker virkelig begejstring, fortæller han. Han bekræfter også, at man bruger mere tid på ens have- og boligdrømme. Derfor tilbyder Kjærgaard’s Naturværksted også totalløsninger, hvor han gerne udfærdiger anlægsarbejde, fælder træer på grunden og slutter af med fx bålpladser, smarte naturbænke, eller hvad der ønskes.

Eget savværk
I takt med efterspørgslen, har det været nødvendigt for Holger at investere i eget savværk. - Det gør det muligt for mig, at opskære tømmer i lige nøjagtig de dimensioner som opgaven måtte kræve. Og tilmed kan opgaven løses hurtigere for kunden. Samtidig kan vi nu også levere træ opskåret i specialmål, som kunden selv færdiggør, fx træ til plankeborde eller øvrige byg-selv-projekter.

Skulpturkursus
Fremtiden for Kjærgaard’s Naturværksted ser lys ud.
–Jeg har mange spændende projekter i støbeskeen, ligesom jeg har stor fokus på hele tiden at udvikle firmaet og dygtiggøre mig selv. Det er bl.a. også én af årsagerne til, at jeg i juni deltager i et skulptur-savnings kursus, således jeg på sigt også har mulighed for, at udforme mindre kunstværker, når jeg fx er ude og fælde træer i folks haver mm. Jeg vil nemlig gerne gå langt for, at mine kunders drømme går i opfyldelse, afslutter Holger Kjærgaard med et smil.

 

Læs flere nyheder