Læs Påskeavisen HER

Se programmet for Blokhus Påskefestival 2019 HER 

... Mere end 100 forskellige programpunkter, som er spækket med kreativitet, udfoldelse og stjernestøv.

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
08-04-2019

Et bilhus helt ude i skoven

Toft handel i Thise Bakker har i 20 år specialiseret sig i import og salg af nyere brugte tyske biler. Indehaver, Jens Toft byder velkommen indenfor i et 2000 m2 stort bilhus.

Tekst: Lotte Kande - Foto: Lotte Kande / arkiv

Bag de snoede veje, i læ af trækronerne, langt væk fra storbyens jag og gemt bag de prominente Thise Bakker, ligger Toft Handel – Et bilhus helt ude i skoven. Fra adressen, Klovnhøjvej 32, driver indehaver, Jens Toft firmaet; Toft Handel. Det har han gjort i 20 år. Det er Jens og hans ansatte, salgs- og indkøbschef, Nils Vejby, der tager imod, da Blokhus avis kigger forbi det 2000m2 store salgsområde, placeret kun 10 min. fra Brønderslev, 25 min. fra Aalborg og 15. min fra Blokhus.

Import og salg af premium biler 

Toft Handel har specialiseret sig i import og salg af nyere premium biler fra Tyskland. Årligt hjemhentes over 300 biler i mærkerne BMW, Mercedes, Land Rover, Volkswagen og Jaguar til egen udstilling eller specialbestilt af kunder. Med en lang række samarbejdspartnere i ind- og udland og mange års erfaring, har Toft Handel alle muligheder for at finde den helt rigtige bil ud fra kundens ønsker. - Kendetegnet for bilerne er et højt udstyrsniveau, nyere årgange og service fra autoriseret værksted sammenholdt med fair priser. - Kort sagt, vi giver vores kunder mere bil for pengene, smiler Jens Toft, der for nyligt har indviet sin nyeste udstillingshal, således hele bilhuset i dag fremstår som et 2000 m2 stort og imødekommende showroom med flere haller, eget værksted og kontormiljøer mv. 

Bilejer som 11 årig
Allerede i en tidlig alder viste Jens Toft stor interesse for biler. Som 11-årig investerede han i en VW boble fra 1959. I 7 år blev der renoveret på den, før den blev solgt. Faktisk solgte Jens sin første bil allerede som 17 årig og måtte have sin far til at køre den til syn. Jens Toft er oprindeligt uddannet pladesmed i Brønderslev, men han har siden barns ben haft interesse for bilverdenen. - Det startede med BMW, så havde jeg en kort periode med VW og SEAT, og siden igen primært BMW og Mercedes. På bedste skoletysk tog jeg til Tyskland og indkøbte biler. 1, 2 op til 5 af gangen.  Det var altså en helt speciel tid, siger han og husker tilbage på nogle år som har været meget afgørende for, hvor Toft Handel er i dag. Nu er logistikken en helt anden, og handlen foregår over internettet og via telefon. Bilerne leveres direkte pr. spedition med 1 til 2 leveringer om ugen. 

Køreglæde og tryghed 
Hvad er køreglæde egentligt for en størrelse, og er det samme faktor for alle bilejere? Mange glemmer køreglæden, når der skal vælges ny bil, men hos Toft Handel gøres der en dyd i at finde den rigtige variant, hvad enten man vælger efter udstyr, rummelighed eller pris. - Ligesom vi mennesker er individuelle, så er biler det også, derfor er rådgivning vigtig for det rigtige match. Vores sælgere er i øjenhøjde med kunderne og rådgiver ud fra behov og ønsker, siger Jens og fortsætter: -Drømmesuccesscenariet for os er en glad og tilfreds kunde, der med glæde vil komme igen eller anbefale os til venner og bekendte, afslutter han. 
 
 

Læs flere nyheder