Juleavisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.skulpturparken.dk
Artikel
28-10-2019

Et sandt juleeventyr til ”Magisk Jul”

Det er ganske eventyrligt i mange henseender, når Kulturhuset og Skulpturparken Blokhus den 1. november tænder lysene til et gigantisk ”Magisk Juleshow og Julemarked”.

Ikke blot er juleudsmykningen i år endnu mere omfattende end de tidligere to år – der er brugt i alt 1,5 millioner kroner yderligere på årets omfattende juleudsmykning, og dermed beløber den samlede juleinvestering sig op over syv millioner kroner.

Og det er også en ganske imponerende og eventyrlig fortælling, at det, der for blot syv år siden, henlå som en lukket skole, i dag fremstår som den sjette mest besøgte turistattraktion i Nordjylland.

- John Andersen så nogle muligheder, som nok de færreste ville have spottet, i den gamle skole. Han fortjener en kæmpe cadeau for, hvad han har formået at udvikle stedet til, siger Palle Jensen, der tiltrådte som direktør i maj. Juleudsmykningen påbegyndtes allerede i slutningen af september og pågår helt indtil åbningen den 1. november. Hele parken bliver oplyst af mere end en million julelys, og der bliver tale om Nordeuropas mest eventyrlige lys- og lydshow, fortæller Palle Jensen.  - Skulpturparken er omdannet til et sandt julemekka med blandt andet Danmarks største juletræ, en 46 meter lang lys- og lydtunnel, der er Europas største med RGB-lys, og der er pyntet med rensdyr, julekaner, isbjørne, blinkende julestjerner, julemænd og meget, meget mere. Jeg garanterer, at synet med garanti bringer juleglæden frem hos alle, siger han. Hvert kvarter fra klokken 14 og frem til lukketid fremføres det smukkeste og mest eventyrlige lysshow, som garanteret ikke er set magen til i miles omkreds. Og hver aften afslutter vi med et imponerede ”Nord-Lys-Show”, som heller ikke er set tidligere herhjemme, så man får virkelig noget ekstra på opleveren i år.  

Mere end 60.000 besøgende

Sidste år besøgte godt 60.000 udstillingen ”Magisk Jul” i løbet af de to måneder som arrangementet varede, - men i år er forventningen, at endnu flere gæster vil lægge vejen forbi juleherlighederne. Ikke mindst på grund af parkens nye tiltag, ”Markedsarkaden”, som består af en række boder og butikker, hvor gæsterne bliver mødt af et udvalg af nordjyske fødevarer, duftende lækkerier, tøj, gaveideer, julepynt etc., og der er rig mulighed for at købe julegaven, værtindegaven eller blot lade sig forkæle. - Dette er min første ”Magiske Jul”, og jeg glæder mig helt afsindigt til at vise vores gæster alt det, vi har at byde på i år, siger Palle Jensen.

Læs flere nyheder