Septemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
22-09-2022

Etablering og drift af el-ladestandere i Jammerbugt Kommune

NYHED: Der er nu indgået kontrakt om flere el-ladestandere i Jammerbugt Komune

Tekst og foto: Presse

Jammerbugt Kommune har indgået en 8-årig kontrakt med E.ON Drive, som skal etablere og drifte el-ladestandere i Jammerbugt Kommune.

Etabering og drift af el-ladestandere i Jammerbugt Kommune har været i udbud. 

Et samarbejde mellem kommunen og E.ON Drive starter nu fra 15. september 2022.

De offentligt tilgængelige el-ladestandere bliver primært etableret ved kommunale ikke-beboelsesbygninger med mere end 20 parkeringspladser. Disse parkeringspladser skal have etableret mindst én el-ladestander i tilknytning til parkeringsanlægget senest 1. januar 2025, jf. ladestanderkendtgørelsen.

Forventningen er dog, at el-ladestanderne vil være etableret og i drift i løbet af et år. Således vil ladeinfrastrukturen til elbiler i Jammerbugt Kommune være bedre rustet til den kommende turistsæson.

”Jammerbugt Kommune har stået for det første udbud, der er lavet i kommunerne, efter den nye lovgivning for opsætning af ladestandere er trådt i kraft. Vi er glade for at kunne udvide vores ladenetværk i Jammerbugt til gavn for området og for turister. Ladestanderne bliver en del af E.ON’s landsdækkende ekspanderende ladenetværk”, fortæller Anders Krag, der er chef for E.ON Drive infrastruktur.

På kommunens hjemmeside findes en liste over de lokaliteter, hvor E.ON opsætter offentligt tilgængelige el-ladestandere, jf. ladestanderbekendtgørelsen. Listen vil blive opdateret i takt med, at de forskellige el-ladestandere kommer i drift.

Se oversigten med nye el-ladestandere her.

- I Jammerbugt Kommune ser vi frem til samarbejdet med E.ON Drive, vi glæder os over at være den første kommune, der har udbudt etablering og drift af el-ladestandere, efter den nye lovgivning er trådt i kraft. Det betyder, at kommunens borgere og besøgende allerede inden dette års udløb vil opleve, at de første kommunale el-ladestandere kommer i drift”, fortæller formanden for Teknik- og Miljøudvalget Michael Krogsgaard.

Mere info om El-ladestandere

Læs også: Stort behov for ladestandere i kystområder

> Klar med strategi for flere ladestandere

 

Læs flere nyheder