Sommeravis 7 er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

Artikel
27-04-2022

Farvel til præsten efter ni år i Hune Sogn

Birgit Lundholm Jensen har valgt at stoppe – stillingen er slået op.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Poul Nymark

Birgit Lundholm Jensen har besluttet at stoppe som sognepræst i Hune Sogn med udgangen af april måned efter ni års virke i sognet.

Afsked i kirken

Derfor var der søndag 24. april afskedsgudstjeneste i Hune Kirke.

hune kirke


Årsagen til afskeden er, at Birgit Lundholm Jensen har tinnitus, hvilket selvfølgelig besværliggør virket som præst, og derfor er det ikke alene et farvel til Hune Sogn men til arbejdslivet som præst, der begyndte i 1991 i sognene Næsborg, Kornum og Aggersborg.

hune kirke

Stilling er slået op

Stillingen som sognepræst er allerede slået op på Hune Sogns hjemmesiden.
- Vi har også sendt opslaget til stiftet, og i løbet af de kommende dage vil også biskop Thomas Reinholdt Rasmussen slå stillingen op, og så begynder ansøgningerne forhåbentligt at komme, forklarer Hanne Bætz, formand for menighedsrådet.
Indtil der er ansat en ny sognepræst vil Asger Hørving fra Jetsmark Sogn vikariere i Hune Sogn, ligesom de tyske præster som vanligt vil deltage i gudstjenesterne til sommer, oplyser formanden.

Altid hjælpsom

- Det har været dejligt at have Birgit Lundholm Jensen som sognepræst. Hun har varetaget mange opgaver her i sognet og taget aktiv del i livet i sognet. Hun vil helst ikke være i centrum, men er altid hjælpsom og har været en værdfuld person i Hune Sogn, siger Hanne Bætz.
 

Læs flere nyheder