Sommeravis 7 kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.kulturhusetblokhus.dk
Artikel
31-05-2019

Flyvende spåner og 200 år gamle træstammer som "Vilde Vikinger"

Der bliver masser af spændende aktiviteter for de mange gæster i Sankt Hans weekenden. Foruden Blokhus Faldskærmskonkurrence og Sankt Hans på Blokhus Strand afvikles der også Blokhus Træskulptur Festival i Skulpturparken Blokhus.
I dagene d. 21.-23. juni inviteres der til Træskulptur Festival i Skulpturparken Blokhus. Kom og se spånerne flyve til temaet 2019: "Vilde Vikinger”.

Tekst: Louise Kande – Foto: Presse

I dagene d. 21. - 23. juni bliver der masser af aktiviteter i Blokhus. I Skulpturparken Blokhus kan man opleve Blokhus Træskulptur Festival, som bliver noget af et spændende syn, når nogle af verdens førende træskulpturkunstnere, med store motorsave, over 3 dage, forvandler 1-2 tons tunge og 200 år gamle egestammer til individuelle skulpturer efter temaet: "Vilde Vikinger".

De sejeste i verden

Det bliver nogle af verdens sejeste gutter, der kommer til Skulpturparken, for at skabe vilde vikingefortællinger ud af træ. Deltagerlisten består af Lukas Senn fra Schweiz, Bob King fra USA, Michael Tamoszus fra Tyskland, James Denkins fra USA  og Niels Ejnar Petersen fra Danmark: - Kom og oplev når spånerne flyver, og få et godt indtryk af den vanvittige arbejdsform når motorsaven bliver anvendt til at skabe kunst. Skulptørerne arbejder løbende over de tre dage på at skabe store og fantasifulde skulpturer der fortolker årets tema, udtaler nytiltrådte direktør,  Palle Jensen.

Læs flere nyheder