Påskeavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://www.sologstrand.dk/
Artikel
25-03-2021

FOKUS PÅ kunst og gallerier

Vi byder for alvor foråret indenfor med en sand farvefest af en verden af kunst og gallerier i Nordjylland. Nordjylland er af flere kendt for sine inspirerende udstillinger af forskellige karakter. Når foråret er her får mange lyst til, at der skal ske noget nyt. Foråret er et fantastisk tidspunkt til fornyelse – så hermed inviterer vi Jer til at tage ud at opleve kunst, skulpturer og gallerier.
Dronninglund kunstcenter

Tekst: Julie Peetz Hansen Foto: Presse 

Dronninglund kunstcenter

Dronninglund Kunstcenter inviterer til en blomstrende og livsbekræftende ”Forårsudstilling” med billedkunst, skulpturer og keramik af 24 kunstnere fra hele landet. En sand hyldest til forårets komme. Udendørs blomstrer 4000 forårsløg, mens der indenfor i Dronninglund Kunstcenter er ensrettet for at undgå smitte.  Udstillingen er planlagt til at åbne Palmesøndag den 28. marts – 2. maj 2021

Dronninglund-kunstcenter.dk

Galleri Munken

På landevejen mellem Blokhus og Løkken finder du Galleri Munken, hvor du kan opleve moderne kunst af uden- og indenlandske kunstnere.  Der er gratis adgang og skiftende udstillinger i løbet af året. På galleriet kan du løbende deltage i kurser og workshops inden for forskellige kunstarter. Galleriet huser endvidere en café, hvor specielt Munkens lagkage er et trækplaster, ligesom vinhandlen med vine fra hovedsageligt Italien er et besøg værd. Galleriet er omkranset af en skulpturhave, hvor du altid er velkommen til at gå en tur eller bare slå dig ned og nyde naturen. Ud mod landevejen er der plantet 2.200 vinstokke, så her er fine muligheder for mange dejlige oplevelser. Der er åbent på Galleri Munken torsdag - søndag samt på alle helligdage fra 11-17.

Gallerimunken.dk

Galleri Beck

Galleri Beck i Brønderslev er et Nordjysk galleri som udstiller kunst af høj kvalitet til både private og virksomheder. Galleri Beck har et bredt udvalg af anerkendte etablerede kunstnere, men viser også nye upcoming kunstnere. Galleriet på ca. 200 ㎡ består af flere sammenhængende udstillingsrum i forskellige størrelser. Foruden den permanente udstilling af galleriets faste kunstnere afholdes 4-5 årlige udstillinger – heriblandt Nordisk Lys Natur & Tro fem til den 13. april.

Galleribeck.dk

Kunstart no. 20  

Kunstart20 er et lille unique kunst B&B med fire dobbeltværelser – individuelt indrettet med luksuriøse detaljer. På Kunstart20  kan du overnatte i skønne værelser, spise morgenmad i galleriet, omgivet af Janne Wollesens store flotte værker. Janne Wollesen er uddannet på skolen for kunst og design i Kolding. Hun har de sidste 30 år arbejdet som selvstændig billedkunstner. Gennem studier hos internationale billedkunstnere og den mangeårige erfaring har Janne udviklet et unikt billedunivers. Hun arbejder hovedsaglig med billeder i mixed media og akryl.  Kunstart20 er åbent hele året.

Påske åbent: 1.4 - 6.4.  kl. 14-17 og efter aftale.

Kunstart20.dk

Galleri Løkken ved John Kristensen

I et af de ældste huse i Løkken, har John Kristensen indrettet atelier og galleri. Til maj er det 25 år siden det blev åbnet. Men John har boet og malet i løkken i over 40 år. Havet, klitterne, bådene og fiskerne giver inspiration til hans malerier; men de fleste kender ham sikkert fra hans skildringer af Rubjerg Knude fyr. Både danske og udenlandske tv stationer har bragt reportager af hans arbejde i og omkring fyret. I galleriet vil man kunne se malerier af udviklingen på fyret fra 1982 og frem til en måned før det blev flyttet. Alle forsøgt malet fra den samme vinkel, så man rigtig kan iagttage sandets vandring ind over fyret. Som de gamle Skagensmalere foretrækker John at male sine malerier direkte på stedet, hvilket giver mulighed for at fange lys og stemning på den allerbedste måde.

Atelierjohn.dk

Kali Glas

Kali Glas er en gårdbutik, beliggende ved Børglum. Kali Glas har eget glasværk og sælger eksklusiv gave- og bolig sortiment, inspireret af skandinavisk æstetik. Kali Glas tilbyder workshops til børn og voksne i alle aldre - der er workshops om onsdagen i påsken og efter påske. Workshoppen er fra kl. 14.00 - husk og ring for at booke tid senest dagen før på tlf. 20 57 33 50.  I hele sommeren kan du og dine nærmeste afprøve workshoppen hver onsdag.

Kaliglas.dk

Glaspusteriet Rikke Precht i Lønstrup

I værkstedet kan du opleve hvordan det 1100 ℃ grader varme glas blæses og formes efter 2000 år gamle traditioner og teknikker, som ikke har ændret sig væsentligt. Det glødende glas fanges an på en jernstang kaldet en pibe – rulles i den ønskede farvekombination og formes med værktøj, træblok og vådt avispapir. Luft blæses igennem piben og glasset tager form. Det færdige resultat skal nu afkøles i afspændingsovnen til næste dag. Kig forbi og oplev det fascinerende glasmageri ved eget øjesyn.

Rikkeprecht.dk

Kunst- & Gavebutik i Blokhus

Du finder den inspirerende kunstbutik i Kulturhuset Blokhus. Her kan du opleve et stort og inspirerende udvalg af nye og klassiske varer indenfor kunst, by hand og unikke gaveartikler, med særlig fokus på kvalitet og design. Butikken repræsenterer derudover omkring 15 kunsthåndværkere fra Danmark og udlandet indenfor blandt andet keramik, glas, malerier, jern, illustrationer, smykker, unika og brugskunst af høj kvalitet., således butikken hele tiden er dynamisk og levende.

Kulturhusetblokhus.dk

Læs flere nyheder