Novemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her

 

 

http://voresjammerbugt.dk/
Artikel
21-10-2020

Fortæl hvor meget du bevæger dig

Hver 10. borger kan deltage i undersøgelse

Tekst: Martin Frandsen Foto: Presse

Hver 10. over 15 år i Jammerbugt Kommune har fået et spørgeskema i uge 43 i deres e-Boks fra projektet “Danmark i Bevægelse”.
Deltagerne spørgeskemaundersøgelsen, kan vinde 10.000 kr. skattefrit, hvis de svarer. 

Et aktivt liv
Forskere fra Syddansk Universitet og Jammerbugt Kommune vil med undersøgelsen Danmark i Bevægelse undersøge, hvor meget beboerne i Jammerbugt bevæger sig. Hvad der motiverer beboerne til at komme ud over dørtrinnet. Svarene skal skabe grundlag for, at beboere i kommunen kan få et mere aktivt liv. – Mange tænker måske, at de ikke gider at deltage, eller at det ikke gør nogen forskel, om de deltager i undersøgelsen eller ej, siger borgmester Mogens Christen Gade. – Men vi har brug for viden om, hvordan vi ude i lokalsamfundene i Jammerbugt Kommune kan skabe bedre muligheder for vores borgere, så de kan være mere fysisk aktive. Svarene i undersøgelsen kommer til at påvirke, om vi skal prioritere grønne områder højere? Ligesom vi kan blive klogere på, hvordan idrætshallerne kan blive brugt af flere? Og om der er andet, vi kan gøre, for at flere kommer i gang? Det håber vi, at alle vil være med til at svare på, siger han.

Flere kan være aktive
Undersøgelsen kobler oplysninger om bevægelsesvaner, adfærd og motiver fra beboerne sammen med data om de muligheder for fysisk aktivitet, der findes i Jammerbugt Kommune, fx cykelstier, idrætsanlæg og grønne områder. På den måde opstår der et kort over potentialet for at få flere i gang med at være mere fysisk aktive. Forskningsprojektet bliver dermed et værdifuldt værktøj til at prioritere og planlægge fremtidens indsatser i Jammerbugt Kommunen og resten af landets kommuner, så der skal skabes et Danmark i Bevægelse. Projektet er støttet af Nordea-fonden med knap 12 mio. kr. 

Danmark i Bevægelse 
Danmark i Bevægelse er den hidtil største nationale måling af vores bevægelsesvaner. 400.000 voksne danskere modtager spørgeskemaet i deres e-Boks. Hver kommune modtager en opgørelse over potentialet til at få flere i gang med fysisk aktivitet i netop deres område. Projektet løber fra 2019-22 og udføres af Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, med professor Bjarne Ibsen i spidsen. Det er støttet af Nordea-fonden med knap 12 mio. kr. 

 

Læs flere nyheder