Septemberavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

http://voresjammerbugt.dk/
Artikel
30-08-2021

Fra avisbud og kok til ejendomsmægler og investor

Velbesøgt foredrag i Kulturhuset med John Andersen.

Tekst: Martin Frandsen – Foto: Presse

Onsdag aften 25. august blev der taget hul på den nye foredragsrække ” Mad og Mennesker” i Kulturhuset Blokhus.
Og den første foredragsholder var Kulturhusets og Skulpturparkens indehaver, John Andersen.
Foran knap 50 gæster indledte han med en kort fortælling om sit spændende liv fra at være avisbud til at komme i praktik som brugsuddeler og siden landmand, inden han blev kok og derefter som bekendt både ejendomsmægler samt investor, og John Andersen fortalte også om baggrunden for hans investeringer i Blokhus og Hune.

Nye tiltag

Den underholdende aften omfattede også udviklingen af Kulturhuset og Skulpturparken fra den spæde start til nu, ligesom foredraget kom ind på de emner, der arbejdes med lige nu for fortsat at udvikle Destination Blokhus.
Det er blandt andet ramblaen mellem Hune og Blokhus samt planerne om, at Scenen på Torvet bliver oplyst som en figur, ligesom lyset kan bruges ved koncerter og begivenheder.
John Andersen gjorde også opmærksom på, at der nu er muligt at have nye aktiviteter på stranden som beach volley, og, både byen og kommunen er klar til at bakke op om et sådan projekt.
Der blev også fortalt om Verdens Største Sandslot og planerne om at opføre et hotel som nabo til Kulturhuset.
Rækken af foredrag fortsætter onsdag 1. september, når borgmester Mogens Chr. Gade kommer forbi for at fortælle om rigets tilstand i Jammerbugt.

> Læs også Oplevelser med mad og mennesker

Du kan læse mere om hvert enkelt foredrag, booking og priser på Kulturhuset Blokhus´ hjemmeside

Læs flere nyheder