Påskeavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://www.sologstrand.dk/
Artikel
24-02-2021

Gratis Corona-test for erhvervslivet i Blokhus

Erhvervsforeningen Destination Blokhus sikrer, at erhvervslivet kan lade sit personale teste gratis

Tekst: Martin Frandsen Foto: Poul Nymark

Erhvervsforeningen Destination Blokhus har taget initiativ til, at foreningens medlemmer kan lade sit personale teste gratis.

En tryg oplevelse
I samarbejde med erhvervslivet i Pandrup har Destination Blokhus indgået et samarbejde med Falck, som opretter et testcenter i et ledigt lokale på Bransagervej 30 i industrikvarteret i Pandrup.
Her kan erhvervslivet tilbyde sine ansatte gratis test hver fredag i tidsrummet kl. 08.00 til 16.00.
- Vi vil gerne passe godt på vores medarbejdere og samtidig sikre, at vores gæster og turister får en god og tryg ferieoplevelse i Blokhus, siger Berit Bøjstrup, formand for Destination Blokhus.

Ingen tidsbestilling
Lokalerne på Bransagervej er valgt, da de er ledige og lever op til alle krav, der stilles til testcentre.
Desuden er det placeret tæt på indfaldsvejen til Blokhus, hvorfor mange medarbejdere kan lade sig test på vejen til og fra job. 
Der anvendes kviktest med podning i næsen med svar efter 15 minutter.
Der er mulighed for at vente de 15-20 minutter, eller man kan få et skriftlig svar.
Det er også muligt at tage direkte tilbage på job, hvor man vil blive ringet op hvis testen er positiv.  
Man skal medbringe sit sundhedskort, og der er ingen tidsbestilling. 

 

Læs flere nyheder