Påskeavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://voresjammerbugt.dk/
Artikel
26-03-2021

Grønborg El med på den lange gode rejse i Blokhus

Betalt omtale: Det vi gjorde i går vil vi gøre lidt bedre i morgen.

Tekst: Martin Frandsen Foto: Presse

Selv om Grønborg El har afdelinger i Aalborg og seks andre byer, så har Blokhus en særlig betydning for el-installationsforretningen.
Grønborg El har nemlig været med på den lange gode rejse med udviklingen af Blokhus og Hune.
- Der er godt nok sket meget. Hvis vi ser 10 år tilbage, var der ikke nogen, som turde tro på, at det var en god ide at investere i et sommerhus eller en forretning. I dag er ingen i tvivl om, at der en god ide, fortæller Rene Poulsen, der sammen med Martin Rytter Jensen står for den daglige drift i Grønborg El.

Med i de store opgaver
Første opgave i Blokhus for Grønborg El var en markant en af slagsen, nemlig ombygningen af Blokhuset i 2009 fra at huse bowlingbane og bar til de nuværende lokaler med forretninger.
Opgaven for Blokhus Sport & Fritid blev udført sammen med Kjeld & Johs, og det førte til et mangeårigt samarbejde, husker Rene Poulsen.
Siden er det også blevet til opgaver med opførelse af Torvesvinget, ombygning af Rasmus Klump, hvor Kunstcafeen holder til, samt Blokhus Fiskerestaurant og Hotel Bellevue til ferielejligheder.

Synlige i bybilledet
Derfor er bilerne fra Grønborg El også meget synlige i bybilledet, og det har ført til andre opgaver – også i det store sommerhusområde.
Lige nu er Grønborg El med til at opføre Bækgaarden overfor Strandhotellet samt en del af ombygningen af Kalstrups Livsstilshus og indretningen til det nye arbejdende guldsmedeværksted, Jan Jørgensen Jewellery på Springvandstorvet.
Desuden har Grønborg El været med på den lange rejse med John Andersens forvandling af den tidligere friskole og børnehave i Hune til Kulturhus og Skulpturpark.

Vigtig erhvervsforening
Rene Poulsen peger på oprettelsen af Erhvervsforeningen Destination Blokhus som en vigtig del af udviklingen i området, og Grønborg El har været med fra start.
- Det har givet os rigtig mange opgaver at være med i dette netværk, fortæller Rene Poulsen, der også gør en dyd ud af at deltage i erhvervsforeningens møder.

Til aftalt tid og pris
For Grønborg El er det en dyd, at et ord er et ord.
Sloganet er ”til aftalt tid og til aftalt pris”.
- Vi gør altid meget ud af at overholde de aftaler, vi indgår, uanset om det gælder et klokkeslæt eller en pris, siger Rene Poulsen.
Grønborg El har gennem de mange år også opnået stor erfaring med installationer i Blokhus og kystområdet, hvor sand, salt og vind betyder, at man ikke kan hænge hvad som helst op.
- Vi laver installationerne lidt anderledes heroppe, end vi gør midt i Aalborg på grund vejr og vind, fortæller Rene Poulsen.

Lærlinge som det friske pust
Det er lidt atypisk, men Grønborg El vil gerne have mange privatkunder, og har det også, men selvfølgelig også detail, landbrug kontor og industri.
- Nogle af vores elektrikere kører udelukkende hos private kunder og andre stort set alene på landbrug. Vi vil gerne tilbyde specialviden.
Grønborg El kan trække på 47 ansatte herunder 10 lærlinge.
- Vi vil meget gerne have lærlinge for at sikre, at der også er elektrikere i fremtiden. Og så er de et friskt pust både med viden og gå på mod, fortæller Rene Poulsen.
Grønborg El har aldrig haft som mål at skulle ekspandere.
- Det vigtigste er at servicere vores kunder. Vi går efter, at det vi gjorde i går, det vil vi gerne gøre lidt bedre i morgen.
 

Læs flere nyheder