Pinseavisen er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://voresjammerbugt.dk/
Artikel
19-05-2021

Grundejerforening kommer med en ny dato

Nødvendigt at udskyde generalforsamlingen.

Tekst: Martin Frandsen Foto:

Blokhus & Omegns Grundejerforeningen plejer at holde sin generalforsamling i juni, men det har på grund af usikkerhed om corona-restriktioner været nødvendigt at udskyde den til august, oplyser formand Jens Veien saabo.
Helt nøjagtigt finder generalforsamlingen sted søndag 15. august kl. 10 på Restaurant Nordstjernen.
- Vi har jo ikke kunnet vide, hvor mange mennesker vi må være samlet indendørs. Derfor har vi for en sikkerheds skyld valgt at udskyde arrangementet til august, forklarer Jens Veien Saabo.

Mere end 60 år
Til gengæld bliver der nok at tage fat på, da generalforsamlingen i 60 års jubilæumsåret 2020 som bekendt måtte aflyses p.g.a corona.
- For at markere jubilæet vil vi på den kommende generalforsamling forkæle vore medlemmer med lidt ekstra godt at spise og underholdning, siger Jens Veien Saabo.
Desuden vil borgmester Mogens Chr. Gade fortælle om rigets tilstand i Jammerbugt.
- Vi håber også at have klarhed over kystsikringen og Sømærket, siger Jens Veien Saabo.
Generalforsamlingen plejer at være et tilløbsstykke med deltagelse af aldrig under 225 af de cirka 700 medlemmer.
- Og vi vil gerne have flere medlemmer og have fat i de nye huskøbere. Jo flere vi er, desto stærkere er vi.

Læs flere nyheder