Juleavisen kan læses her

Læs OPLEVNU 2019 her

 

http://www.edc.dk/ejendomsmaegler/blokhus/salgsvurdering/
Artikel
16-07-2019

Herregården Bratskov åbner porten for endnu en Pilefestival Bratskov

Lørdag d. 27. juli byder Jammerbugt Flettekreds velkommen til en dag i pilens tegn.

Tekst: Louise Kande – Foto: Helle Thorhauge

Det er den lokale ’Jammerbugt Flettekreds’ der er arrangør af denne happening, med dens 45 medlemmer. Brovst skole huser de ivrige flettere, der fletter hver den 1. lørdag i måneden.

13 år med pileflet

I år er det for 13. gang Jammerbugt Flettekreds afholder den nok så populære og landskendte Pilefestival Bratskov.  Lørdag d. 27. juli fra kl. 10 – 16 bydes folk fra nær og fjern velkommen til en fantastisk dag for pileflet interesserede og andet godtfolk med hang til forskellige naturmaterialer.  - Omkring 40 udstillere sætter hinanden i stævne rundt omkring i parken. Der vil være lokale udstillere, men også udstillere fra det sydlige Jylland og Sjælland har fundet vej. Man vil kunne møde alt lige fra børstenbinder – knivmager – hornmager og mange andre håndværkere, men stadig med pil og pileflet i fokus, fortæller Helle Thorhauge.

Historisk rundvisning

Hele dagen igennem vil man – ganske gratis - kunne suge den fantastiske stemning til sig, og lade sig inspirere og aktivere forskellige steder i haven, både kreativt og i leg. Som noget nyt i år, er der mulighed for at få en gratis historisk rundvisning på slottet og det lokale historiske arkiv viser også gerne rundt i deres lokaler.

Læs flere nyheder