Sommeravis 5 er på gaden - og online. Du kan læse avisen her 

https://voresjammerbugt.dk/
Artikel
14-06-2021

Herzlich wilkommen til også de tyske turister

Juli kommer her mange danske gæster og forhåbentlig mange tyske i sensommeren

Tekst: Martin Frandsen Foto: Poul Nymark

Det var med forløsning og et lettelsens suk, at blandt andre Per Dam, Sol og Strand Feriehusudlejning, modtog nyheden om, at de tyske turister nu kan holde ferie i Danmark uden at skulle i karantæne først.
- Vi har ventet længe på en løsning og tabt en del på udenlandske ophold de seneste to måneder, men nu er løsningen her, og vi ser fremad, siger han.

Dansk boom i juli

Mens der sidste sommer kom et pludseligt boom med mange danske gæster i feriehusene, så har danskerne op til denne sommer været tidligere ude.
Derfor er der flere danske turister i de lejede sommerhuse i juli i år, end der plejer at være.
Det betyder, at Sol og Strand stort også kan melde alt udsolgt i juli.
- Og vi har en forventning om, at august, september og oktober måneder bliver rigtig store på det tyske marked. Meldingen om, at der er åbent for tyske turister kom lidt sent, så nogle af dem har nok allerede bestilt ferie sydpå i stedet for nordpå, men alt i alt er vi lettede og byder vores tyske gæster velkomne, og nu prøver at gøre alt på at få ophold i juni, så vi kan indhente lidt af det tabte, siger Per Dam.
 

Læs flere nyheder